Fra tribunen til banen II

I den periode Mads Junker spillede i Lyngby, nåede han også nogle gange at spille som modstander på Brøndby Stadion.

- Det var en lidt mærkelig fornemmelse. Spillerne i Lyngby snakkede en del om det som noget særligt, fordi der på Brøndby Stadion som regel er rimelig fyldt. Det er også stort at spille i Parken, men alligevel ikke helt det samme, fordi der er så mange tomme pladser. Som modstander var Brøndby Stadion både noget, man glædede sig til og frygtede. Det er pinligt, hvis man taber 4-0 foran 10.000 tilskuere eller mere. Det var noget andet med 1.200 tilskuere i Lyngby.

I slutningen af 2001 skrev Mads Junker kontrakt med Brøndby. Men valgte han at skifte til Brøndby, fordi der var hans ungdoms fodboldkærlighed, eller fordi det var den klub, der kunne tilbyde de bedste sportslige muligheder?

- Det var en blanding. Det var da noget særligt, når jeg havde været fan tidligere og brugt så megen energi på det. Men sportsligt var det da også en god mulighed at komme til en af landets to store klubber. Jeg havde ikke lyst til at skifte til en udenlandsk klub, og når jeg gerne ville blive i Danmark, var det naturligt, at jeg gerne ville til Brøndby.

Automatisk mere opsat

De mange larmende tilskuere er fast inventar på Brøndby Stadion, men risikerer opbakningen ikke bare at blive en vane for spillerne?

- Det er da noget, man vænner sig til. Men det gør også, at man automatisk bliver mere opsat. Det er inspirerende at spille foran så mange tilskuere. Det betyder dog også, at man skal forberede sig på en anden måde til kampene.

Samspillet mellem tilskuere og spillere har mange former, men en af de mest synlige er Faxe Tribunens ?Fenerbahce-hilsen? til hver enkelt spiller inden kampene. Traditionen har efterhånden nogle år på bagen og er da også flere gange forsøgt moderniseret eller helt afskaffet, men Mads Junker sætter som spiller stor pris på ritualet.

- Jeg synes, at ?Fenerbahcen? er helt suveræn. Det er et ritual, som jeg håber på vil fortsætte. Vi var en af de første klubber, der tog det op, og jeg håber på, at tilskuerne vil holde fast i det. Jeg synes det er fint, at hver enkelt spiller bliver hyldet, også når man er ny spiller, der måske er lidt i periferien. Jeg synes også, at det er en god måde for spillerne at hilse den anden vej, når fansene lægger så meget energi i det. Nogle spillere er selvfølgelig lidt mere populære end andre, og det er naturligt, men jeg synes, at der er godt, at bliver hilst på alle. Det kan måske godt blive udviklet; men jeg synes, at det fungerer godt.

At tilskuerne kan gøre en forskel, kan man måske især føle som udespiller. Mads Junker peger selv på udekampen i Bulgarien sidste efterår som et eksempel.

- Da vi spillede på udebane mod Levski Sofia, var der virkelig knald på deres tilskuere, og i begge ender af stadion. Der var vel kun 16-17.000 tilskuere; men der var virkelig knald på dem. Hvis man kommer i problemer sådan et sted, lader man sig også lettere ryste. Det hele får en selvforstærkende effekt.

Og det ville vel være et fromt ønske, hvis Mads Junker og tilskuerne på Brøndby Stadion i fællesskab kunne ryste et modstanderhold eller to i fremtiden.