BrøndbyTips: Stolpe ud gav ikke gevinst

23.06.2003 00:00

Både Karsten Johansen og Mads Jørgensen måtte se sig snydt for gevinst, da Brøndbyholdet ikke formåede at besejre hverken F.C. København eller Silkeborg. Begge spillere var ellers overbeviste om sejre, men spilleforslagene på hverkenMatchen, Den Lange eller Måljagtenrakte altså ikke til gevinst denne gang.

Sådan gik det

Forud for onsdagens guldbrag troede Karsten Johansen på hjemmesejr med Morten Wieghorst som første målscorer, men en sen F.C. København scoring ødelagde den kupon. Faktisk ramte Karsten intet i sine spilleforslag, og derfor var skuffelsen også stor for den unge angriber.

- Det var ikke så godt. Jeg gamblede også ret meget, men hverken Køge eller FC Midtjylland vandt deres udebanekampe. Heller ikke på Måljagten var jeg særlig god, men sådan er det. Det handler jo ofte held og uheld, fortæller Karsten Johansen.

Før gårsdagens kamp mod Silkeborg var det op til Mads Jørgensen at give spilleforslag til brondby.coms brugere, men Mads Jørgensen var om muligt ligeså dårlig som Karsten. Meget sikker i sin sag var midtbanespiller Mads Jørgensen overbevist om en sikker 4-0 sejr over Silkeborg, men Silkeborg vandt som bekendt mens F.C. København sikrede mesterskabet med hjemmesejr over AGF, som Mads ellers troede ville ende uafgjort.

De andre forslag til den Lange og Måljagten var heller ikke rigtige, og derfor var der ingen gevinst til de folk der havde valgt at følge Jørgensens spilleforslag.

- Det var ærgerligt. Vi burde have vundet i Silkeborg, men sådan skulle det ikke gå. Nogle gange vinder man, andre gange ikke, slutter Mads Jørgensen.

Karsten Johansens spilleforslag

Mads Jørgensens spilleforslag