Succesfuldt åbent hus

12.07.2003 00:00

Traditionen tro holdt Brøndby IF i dag åbent hus forud for den nye sæson. 1.200-1.300 Brøndbyfans i alle aldre var på plads på Brøndby Stadion da efterårets trup officielt blev præsenteret.

Efter at landsholdsfotograf Per Kjærbye havde taget det traditionelle holdbillede, tog publikum imod de tre nye i A-truppen: Karim Zaza, Andreas Jakobsson og nyoprykkede Thomas Hansen. Efter udlejningen af Mads Junker til Ølstykke tæller A-truppen nu 23 mand.

Åbne øjne og stive smil. Brøndbytruppen 2003

1.200-1.300 fans indtog Dansk AvisTryk Tribunens nedre afsnit

Udover en mere eller mindre normal træningssession, blev de unge Brøndbyfans invitereret med på banen til kamp mod og med idolerne, og som afslutning på programmet stillede Karim Zaza og Kim Drejs op til straffesparkskonkurrence, inden banen blev invaderet af autografhungrende fans.

Brøndbyfans i alle aldre var på plads. Nogle af dem indtog også grønsværen

På hold med alle idolerne

- Åbent hus er en af de traditioner hele Brøndby IF holder meget af, det giver os mulighed for at vise en anden og mere afslappet side af Brøndby, samtidig med at vi bringer fans og spillere tættere på hinanden - en årligt tilbagevendende begivenhed som markerer at det nu snart går løs igen, fortæller Thomas Lytzen fra SAKAMOTO.

Kommende Brøndbyspillere i aktion?

'Jeg vil altså ikke mere', Jonas Kamper får sat sine pædagogiske evner på en prøve

Pitch invasion i den helt store stil

Den nye sæson fløjtes i gang på Brøndby Stadion søndag den 27. juli kl.17:35 hvor assistenttræner John Faxe Jensens tidligere tropper fra Herfølge kigger forbi.

Se video fra Åbent Hus her.