Slænget fra Steff Houlberg
06.07.2003 00:00
Når man tager turen på Brøndby Stadion, støder man på mange forskellige typer mennesker. Alle kommer på tværs af skel, med det formål at blive underholdt af Drengene fra Vestegnen. Nogle har dog valgt at gøre fodbold på Brøndby Stadion til mere end bare et par timer med oplevelser hver anden søndag. På Steff Houlberg Tribunen har Fodbold i Brøndby mødt en gruppe mennesker, der har valgt at gøre mere ud af fodbold end de fleste.
De kalder sig ?Den OBS-okkulte bande?, eller bare DOOB, og er opkaldt efter Steff Houlberg Tribunens tidligere navn, OBS Tribunen. De lægger vægt på det socialeekt, men er heller ikke sene til at erkende, at fodbolden er det primære, og for dem er der ikke andet end Brøndby IF. De er otte drenge, piger er velkommne, men ikke i DOOB, og de har for nemheds skyld alle valgt at kalde sig Søren Wagner?
- Det hele startede i oktober 1996, hvor vi var nogle stykker der besluttede os for at flytte fra Faxe Tribunen til den modsatte ende af banen, på den tribune, der dengang hed OBS Tribunen. Vi har alle fulgt Brøndby igennem mange år, men vi var kommet til en periode hvor vi gerne ville prøve noget nyt, og så fandt vi et andet sted at stå, fortæller Thomas.
- Efter en kamp mod AaB mødtes vi tilfældigt og besluttede, at nu skulle der ske noget, og så holdt vi stiftende generalforsamling for DOOB på et pizzeria i Glostrup. Siden den dag har vi set fodbold på Brøndby Stadion fra Steff Houlberg, vi er der til 99 procent af alle kampene og tager også på de udebaneture vi kan komme til.
For nogle kan det være svært at se, hvad der er så tiltrækkende, at nogle nærmest gør det til en livsstil at følge et fodboldhold som Brøndby IF, noget som Thomas? kæreste godt kan tale med om:
- Det kan godt blive lidt for meget nogle gange, Thomas kan jo sidde og se fodbold på tv en hel aften, og hvis de ikke lige viser en kamp, kigger han lige på tekst-tv. Jeg må dog indrømme, at jeg selv er blevet grebet af at gå til fodbold og er da næsten altid også med til kampene på Brøndby Stadion, men jeg dyrker det ikke i samme omfang som Thomas. Han har ligefrem opkaldt vores kanin efter Jens Risager!
Risager er Gud
At det giver oplevelser at følge Brøndby IF, er noget de alle vil skrive under på, og de har da også nogle spændene ting at fortælle;
- Ja, vi har prøvet lidt af hvert. Vores store helt har hele tiden været Jens Risager, der desværre måtte stoppe for tidligt i sin karriere på grund af en skade. Han var virkelig en foregangsmand, han gav sig altid 110 procent, og spillede altid på et højt niveau. Ud over det, er han også yderst sympatisk, vi var med til en af årsafslutningerne med klubben, og der måtte vi selvfølgelig tale med ham, så gav han en flaske gin, og så snakkede vi det meste af aftenen. Bortset fra Kim Vilfort, er han nok den spiller der har stået for de værdier, vi føler er de rigtige, både på og uden for banen.
- En anden stor oplevelse var, da vi tog til Tenerife for at se Brøndby spille UEFA Cup. Der tog vi ferie i en uge og kombinerede det med fodboldkampen. Det var en god ferie, også fordi vi vandt 1-0 på et mål af Ebbe Sand. Der er selvfølgelig også kampen i Liverpool, den var vi også ovre og se. At se Dan Eggen score, og så selvfølgelig at vi vandt kampen, var en ubeskrivelig oplevelse.
De lyder alle meget engagerede og ikke mindst passionerede når talen falder på Brøndby IF, men hvad er det der gør det så specielt?
- Jamen, for mit eget vedkommende, kan jeg kun sige at jeg er jo blevet flasket op med Brøndby, fortæller Thomas. Min far tog mig med til Brøndby allerede i starten af 1980?erne hvor de stadig spillede i 1. division, og jeg har hængt på lige siden. Jeg kan huske en kamp mod Vejle i ?84, kampen var ikke noget at råbe hurra for, men der var en stemning der virkeligt greb mig. I starten af 90?erne, begyndte jeg så for alvor at følge Brøndby i tykt og tyndt. En del af mine venner gjorde det samme, så det var ganske naturligt at følges.
- Det der specielt tiltrækker mig er, at alle er velkomne, man skal ikke være på en bestemt måde, eller se ud på en bestemt måde. Det er fuldstændigt ligegyldigt om du er høj, lav, tyk eller tynd, der er ingen der ser skævt til dig. De værdier jeg får ved at gå til fodbold i Brøndby er fællesskab med mine venner, underholdning, og det har da også givet mig et stort socialt netværk, så det er jo ikke fodbolden alene, det er bare samlingspunktet.
Endelig!
Igennem tiderne har der været mange opture og også en del nedture, men for de otte drenge er der alligevel nogle ting der skiller sig ud.
- Der er ikke nogen tvivl om, at lettelsen i 1996 over endeligt at få et mesterskab igen, og så selvfølgelig mesterskabet sidste år på mange måder skiller sig ud. Jeg tror ikke, at folk der ikke interesserer sig for fodbold, kan forestille sig hvilken lettelse det var. Specielt sidste år følte vi at det var specielt, nu er vi tilbage på tronen om det bedste fodboldhold i Danmark, ikke fordi vi har været væk fra toppen af dansk fodbold, men det var noget alle omkring klubben trængte til, man kunne mærke det overalt.
Her bryder Thomas ind, for det er ikke kun gode oplevelser han kan huske tilbage på.
- Jeg har altid haft en evne til at komme i tv under kampene, og det har voldt mig nogle problemer. Da jeg i handelsskolen havde jeg pjækket fra skole for at tage en tur til Aalborg for at se fodbold, sad min handelsskolelærer og så kampen i tv, og efter en Brøndby scoring zoomede et kamera ind på mig, det kostede en samtale, men det var nu det værd, Brøndby vandt jo?
Bragt i Fodbold i Brøndby, juni 2003