Kontrakter faldet på plads

07.07.2003 00:00

Selvom deri den seneste tid har der været skrevet meget i medierne om Søren Krogh og Søren Larsens fodboldfremtid, er det først nu at begge kontrakter endeligt er underskrevet af alle parter.Det betyder at Søren Krogh der, ligesom Søren Larsen, har været lejet ud fra Brøndby IF, har skrevet en kontrakt gældende for de næste to år.

Søren Krogh kom til Brøndby fra Holstebro tilbage i 1997, men selvom han dengang blev betegnet som et stortalent, formåede han aldrig at slå igennem i den blå-gule trøje. Den hurtige fløjspiller nåede at spille 61 kampe for Brøndby.

Søren Larsen har siden forårets start været lejet ud til Frem og da udsigterne til en plads i A-truppen ikke var store, har man valgt at forlænge lejeaftalen med et år endnu. Den 21-årige angriber kom til klubben fra Køge for to år siden, men har hidtil kun spillet en kamp i Brøndbytrøjen.

I Frem har man i bestræbelserne på at spille holdet i SAS Ligaen nydt godt af de to spilleres fodboldkundskaber. Træner Ole Mørk udtaler til Frems website.

- Søren Krogh har været en meget vigtig brik med sit kreative og udfordrende spil og har som anfører været stærkt medvirkende til, at Frem er rykket op i SAS-Ligaen. Søren Larsen har også været afgørende med vigtige mål i afgørende situationer. Når begge spillere er i topform, vil Frem være en farlig modstander for alle i SAS-Ligaen, siger Ole Mørk.

Også Jón Rói Jacobsen forlænger leje-aftale

Lejesvenden Jón Rói Jacobsen har netop fået forlænget sin aftale for et halvt år. Færingen har i foråret overbevist træner Michael Laudrup om, at han også dennæste halvsæson er Brøndbyspiller.