Forsalg til EC-kampen mod Minsk
22.07.2003 00:00
Du kan allerede nu sikre dig billet når Laudrups drenge repræsenterer de blå-gule farver i Europa. Det sker i kvalifikationen til dette års UEFA Cup hvor hviderussiske Dinamo Minsk gæster Brøndby Stadion. Kampen spilles torsdag den 14. august kl. 20:05.
Billetpriserne svarer til priserne for SAS Liga-kampe (dog er Codan FamilieCenter ikke åbent til denne kamp), og du kan købe din billet i BrøndbyShoppen og på BilletNET.
Da kampen finder sted i UEFA-regi, vil ståpladsafsnittene på nedre Faxe- og Steff Houlberg-tribunerne ikke være åbne.
Sæsonkort-indehavere har som sædvanlig forkøbsret til deres siddepladser.

5-0 over NK Varteks i efteråret 2001
Priser for SAS Liga-kampe
| Tribune | Voksen | Barn | Pensionist |
| Faxe | 90 | 50 | 50 |
| Steff Houlberg | 90 | 50 | 50 |
| Codan | 110 | 60 | 60 |