Dagens træning: Cagara fik travlt

22.07.2003 00:00

Grundet et besøg af Kim Milton Nielsen, der i dag taler på vegne af SAS Ligaens dommere, blev dagens træning rykket en time til kl. 11. Om det var en ændring i Dennis Cagaras sædvanlige døgnrytme eller dagens træning der varede omtrent 15 minutter længere end normalt, skal her være usagt, men faktum er at den unge venstreback fik mere end almindelig travlt med at komme i omklædningsrummet efter træningen, da det sidste dommerfløjt havde lydt.

- Det lille hus ligger den vej, men du vente til bagefter Dennis. Det skulle du have klaret før træningen, synes John Faxe at sige til det 18-årige talent.

Som et projektil fór Cagara mod hovedtribunen på stadion, hvor destinationen var det lille hus. Mens Cagara formentlig har gennemgået nogle slemme pinsler under dagens træning, kunne holdleder Jan Ritzau dog glæde sig over Cagaras maveproblemer. Normalt har Ritzau mere end travlt med at få spillerne (læs: de unge) af tøjet så hurtigt som muligt, da såvel turen igennem vaskemaskinensom tørretumbleren kræver mange arbejdstimer, men i dag var det i hvert fald ikke Cagara, der forsinkede Ritzau og vaskemandens arbejde.

Ude på banen havde spillerne før det haft en relativ hård træning, specielt med tanke på at der i morgen venter en svær træningskamp mod svenskeLandskrona. Kampen er den sidsteinden det atter går løs i SAS Ligaen på søndag, når oprykkerne fra Herfølge gæster Brøndby Stadion.

Karsten Johansen har her fundet en god, men relativ passiv kammerat.

Under målmandstræner Jørgen Henriksens hårde træning, blev er Ankergren og Karim Zaza udsat for lang tids målmandstræning, hvor de tre via fin indbyrdes kemi pressede hinanden til det yderste.Efter markspilerne havde lavet forskellige tekniske øvelser,skulle Ankergren og Zaza forsøge at holdemålene rene ved skudtræningen.

Endnu en flot redning af Ankergren.

er Ankergren var i den første omgang af skudtræningen helt forrygende og formåede således at holde buret rent i næsten fem minutter! Jørgen Henriksen forsøgte også på livet løs at pille selvtilliden fra afslutningerne med diverse verbale tilråb, men et velplaceret venstrehug fra Allan Olesen udløste stor jubel fra medspillerne, mens en selvtilfreds Ankergren træt måtte anerkende det flotte mål.

Som det også ses i øjnene på Foldgast, sejler den her bold langt over mål. Det blev ikkeforårets topscorerder brød Ankergrens flotte stime.

I anden og tredie afslutningsrunde formåede Ankergren imidlertidig ikke at holde niveauet, hvilket specielt Morten Wieghorst ikke var sen til at udnytte.

Til slut spillede to hold fire halvlege, hvor stillingen længe var fuldstændig lige, men bl.a. et mål af Andreas Jakobsson afgjorde slaget til blåt holds fordel. Med god assistance af Michael Laudrup blev føringen holdt, inden Jørgen Henriksen fløjtede kampen af. Mens de andre spillere knap havde pustet ud, var Dennis Cagara forlængst over alle bjerge...

Mens der var travlhed på toilettet, benyttede Morten Wieghorst og Peter Foldgast tiden til at imponere hinanden med tekniske detaljer. Her viser Wieghorst hvordan man drejer kroppen mens bolden ligger på skuldrene.