BrøndbyGolf: Meld dig til nu

31.07.2003 00:00

Så er det ved at være sidste chance for at melde sig til Maersk Air Brøndby IF Open golfturneringen som arrangeres af SAKAMOTO og finder sted fredag den 22. august 2003. Navnet på banen holdes hemmeligt indtil selve dagen. Dog kan det afsløres at det ikke er en bane i nærområdet. I stedet skal vi en tur over Øresundsbroen.

Vi tager afsted fra Brøndby Stadion ved syv-tiden om morgenen og vender hjem igen ved 18-tiden. Kravet for at deltage er at du har et registreret handicap på maksimalt 40.

Det får du

Maersk Air Brøndby IF Open inkluderer en let morgenmadsanretning, transport til og fra banen, green fee samt frokost ved præmieoverrækkelsen.

Sådan spiller vi

Maersk Air Brøndby IF Open spilles som stableford og der vil både en være A-række og B-række. Der vil blive afholdt ekstra konkurrencer såsom 'tættest på pinden' ved flere par 3 huller og længste drive.

Det koster det

Prisen for alt dette er kun 600 kroner per person.

Sådan tilmelder du dig

Maersk Air Brøndby IF Open har kun plads til 72 deltagere, så hurtig tilmelding er et must hvis du vil være med af denne første udgave af Maersk Air Brøndby IF Open.

Du skal tilmelde dig i BrøndbyShoppen senest den 1. august (turneringen aflyses ved for få tilmeldinger). Ved tilmelding skal du angive handicap.

Stil op i Brøndbygear

I BrøndbyShoppen finder følgende Brøndby golfgear:

  • Dunlop Brøndby-golfbolde. Tjek dem her
  • Blå-gul vest. Tjek den her

De sponsorerer turneringen

Maersk Air Brøndby IF Open er sponsoreret af Maersk Air, Adidas, American Crew, SuperGolf og NHG.

Tjek Maersk Air Brøndby IF Opens website her.