Bagger: Man gi?r sig altid 100 %

11.07.2003 00:00

Det er10 år siden den dengang 21-årige Ruben Bagger ringede til Brøndbys daværende Danmarksserietræner, Tom Køhlert, for at høre om han måtte komme og spille et par kampe for Brøndby IF. Så han kunne se om kvaliteterne var til fodbold på højeste plan. Siden da er der sket en del for Ruben, der er gået fra en status som amatørspiller med et krævende arbejde ved siden af fodbolden, til en position hvor han betegnes som én af de vigtigste spillere hos Brøndby IF?s Danmarksmestre.

På det sportslige plan har Ruben på de 10 år nået det meste man kan nå som fodboldspiller i en dansk klub. 289 kampe, 81 mål i liga, pokal og Europa, Danmarksmesterskaber, pokalsejre, Europa Cup-kampe og Champions League mod de allerstørste, for bare at nævne de mest markante milepæle.

Baljevasker

Ovenstående perlerække af oplevelser virker måske som en dans på roser, men Bagger er ikke kommet sovende til resultaterne. Og starten af karrieren var absolut ikke helt let.

- Jeg havde ikke nogen uddannelse og efter endt HF, mens jeg spillede i Roskilde, arbejdede jeg naturligvis fuld tid. Først et år i en børnehave og siden hen på en kødkonservesfabrik hvor jeg og en kammerat vaskede store metalbajler og en masse andre ting, der skulle flyttes rundt og gøres rent. Vi arbejdede på akkord, så selvom vi havde løftemaskiner til de tunge baljer, tog vi os nu selv af det meste. Det skulle jo gå hurtigt så vi kunne tjene lidt penge griner han.

Ruben kæmper for at nå formen inden forårssæsonen går i gang

Ruben fortsatte med at arbejde indtil 1994. Det første år spillede han som amatør i Brøndby IF, og de næste 6 måneder havde han en halvtidskontrakt, der ikke tillod ham at stoppe med det andet arbejde.

- Det var sgu hårdt, smiler han. Jeg mødte klokken halv syv om morgenen, arbejdede med at rengøre og flytte de store baljer til klokken halv tre. Udover det hårde fysiske arbejde blev man drivvåd hele tiden, så efter arbejdet skulle der lige være tid til en time på øjet inden der var mødetid i klubben klokken halv seks. Efter et par timers træning kunne jeg så endelig komme hjem igen, få lidt aftensmad og så mere eller mindre på hovedet i seng. Hvorefter uret ringede alt for tidligt igen næste morgen.

- Jeg blev nødt til at arbejde hårdt, netop fordi det var på akkord. Faktisk gik det så hurtigt, at Per Bjerregaard flere gange undrede sig når han skulle betale for tabt arbejdsfortjeneste når jeg skulle have fri til Europa Cup-kampene. Han troede simpelthen ikke på at man kunne tjene så meget med det arbejde jeg havde fortæller Ruben smågrinende. Det taler Per faktisk stadig om når vi taler løn, men den var nu god nok.

Ruben røg på toppen

De første kampe under Tom Køhlert gik fint, men det var nu ikke på den vante midtbaneplads, som han ellers til da havde spillet hele sin karriere. Tom Køhlert smed ham i front, og det gik ret godt, til Rubens egen overraskelse.

- I én af de første kampe jeg spillede røg jeg på toppen. Det var mod Lyngbys U23-mandskab, og jeg scorede 3 mål. Det var selvfølgelig dejligt, og der skulle da heller ikke gå særligt længe inden jeg fik min ligadebut. Det var i efteråret 1993, hvor jeg blev skiftet ind i en udekamp mod Ikast. Vi vandt 1-0 og jeg var bare glad for at have været med. Jeg fik i øvrigt også debut i Europa Cup?en det efterår ? det skete da vi spillede 1-1 mod Dortmund i Brøndby.

Trods scoringerne blev Ruben rykket tilbage som venstrekant i Ebbe Skovdahls 4-4-2 system. En plads han spillede de første 3 år, og siden er blevet brugt på flere gange.

- Jeg spillede godt nok angriber nogle kampe sammen med Mark Strudal, men desværre blev jeg skadet, og Bo Hansen overtog min plads. Det gjorde han jo rimeligt godt, og det var egentlig først i foråret 1996 jeg for alvor bed mig fast i startopstillingen. Jeg havde dog spillet en del kampe som indskifter indtil da, og jeg gav mig altid 100 procent, som jeg i øvrigt stadig mener, må være et krav, lige meget om man starter på bænken eller på banen.

Med VENSTRE!

At Ruben spillede i Brøndby i foråret 1996 er et rent tilfælde.

- I vinteren 1995/96 var jeg faktisk til prøvetræning i Charlton. Jeg blev desværre småskadet lige inden, men min agent mente at jeg alligevel skulle tage derover. Det gjorde jeg så, men det blev ikke helt godt, og selvfølgelig fik jeg ikke tilbudt en kontrakt. Det ærgrede jeg mig selvfølgelig over, men så kom foråret ?96 jo.

Netop det forår står stadig meget klart i Ruben Baggers erindring. For det første blev Ruben fast mand, men endnu vigtigere ? han vandt sit første danmarksmesterskab!

- Jeg startede godt nok ude sammen med Ebbe Sand i kampen mod AGF. På et tidspunkt forærede Faxe dem et mål ved at give dem bolden, men det blev han heldigvis straffet for, griner Bagger. Han var sgu ved at koste os mesterskabet, men så forvred han knæet, og AGF fik ikke flere gaver af os andre. Det er slet ikke sikkert vi havde fået guld med ham på banen!

Brøndby træner med landsholdet

- Først blev Ebbe skiftet ind, og ved 3-2 kom jeg selv ind. Målet husker de fleste jo; jeg fik bolden på baglinien efter et lidt kikset hovedstød af Mogens Krogh, hvorefter jeg afleverede tilbage til Per Nielsen, der med VENSTRE fod ? og det må du altså godt skrive ? lagde den flot indover, hvor Mogens så headede den ind. Mogens gik fuldstændigt grassat og jeg tror aldrig han har været så høj som han var der. Han lignede en der var på alt muligt, erindrer Ruben.

På mange måder indeholdt den kamp også dét som Ruben elsker ved at spille fodbold: At komme igen efter at have været nede og at vinde i en situation hvor man er dømt ude.

- Det er måske fordi jeg startede på det her plan relativt sent, for det var jo ikke alle kampene vi vandt i Roskilde. Men når vi slog en af de ?store? blev det fejret, netop fordi det var mod alle odds. Det kan jeg virkelig godt lide, og på den måde kan man godt sige at vi er underdogs alt for sjældent i Brøndby IF. Men det at vende en kamp kan give samme følelse, så er det virkelig fedt at vinde!

Det er det mesterskab der altid vil betyde mest for Ruben Bagger, men han tager dog gerne mange flere med, skulle vi hilse at sige. Også det i år hvis det kan lade sig gøre.

Bragt i Fodbold i Brøndby,marts 2003

Ruben Bagger: Savnet og frygtet. Læs mere i morgen.