Solskin i Spanien
14.01.2003 00:00
Der var noget 'Gunnar Nu'sk over det, da Brøndby IF i tirsdag eftermiddag landede i Malaga. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Vindstille og forårsagtigt. Godt en time senere var spillerne på træningsbanen. Endejlig græsbane. Ganske vist lidt knoldet, men jo langt bedre end det, der bydes på på de danske baner for tiden. Der blev trænet intenst en times tid.
Vore landsholdspillere: Wieghorst, Per Nielsen, Peter Madsen, Mads Jørgensen, ar Dalgas, Thomas Kahlerberg, Allan Olesen og Jonas Kamper skal snart på opgaver med de danske landshold. Derfor skal de træne lidt hårdere i de nærmeste dage. Allerede sidst på ugen rejser de 3 U landsholdsspillere tilbage til Danmark for at rejse til Kina med DBU.
Ruben Bagger er endnu ikke klar til fodboldspil, men fik en god cykeltur på mountainbike i bjergene uden for Torremolinos sammen med vor ene fysioterapeut Martin, der har en fortid som cykelrytter, så Bagger kommer også i form. Bagger ventes at kunne træne med i begyndelsen af februar.