Seneste nyt fra Spanien

20.01.2003 00:00

Der er indløbet endnu en rapport fra Spanien hvor Emil Bakkendorf beretter om den nærmeste tid og næste måneds tur til Tyrkiet og senere træningsopholdet i England:

Sjettedagen startede som de andre med 1 ½ times god træning oppe på banen. Vejret er i dag lidt mere skyet, men da det ikke blæser, er det varmt nok ca. 15-16 grader. Vi har stadig en træning i morgen inden vi vender hjem til kolde Danmark. De næste dages program ser således ud: at:

Der trænes indendørs onsdag middag, men der trænes to gange torsdag udendørs på banerne på den anden side af motorvejen, ligeledesto gange fredag og 1 gang lørdag udendørs og så en fridag søndag.

Træningstiderne er indtil videre torsdag 10. og 14.30 det samme fredag og formentlig kl. 11.00 lørdag, men kan selvfølgelig flyttes såfremt vejret kræver det, vi vil opdatere tiderne hvis de bliver ændret.

Vi tager til Tyrkiet den 9. februar og bliver der til den 19. februar, vi tager ophold på Hotel Lares i Antalya. Her skal vi træne daglig og spille med i en lille turnering hvor der i alt er 6 hold delt i 2 puljer med 3. Vi er sammen med et kinesisk hold og Aarau fra Schweiz.

Den anden pulje består af Red Dragons fra Korea, Legia Warszawa, Polen og Red Star fra Belgrad. Vores kampe spilles således den 11 mod det Kinesiske hold og den 14. mod FC Aarau. Skulle vi vinde puljen spiller vi finale mod den anden puljevinder den 17. februar. Hvis ikke spiller vi, formentlig også den 17. februar, mod et af de andre ?taberhold?.

Med hensyn til England ligger det fast at vi rejser derover den 3. marts og hjem igen den 7. marts. Planen er at spille to kampe henholdsvis den 4. og den 6. marts, men modstandernes navnekender vi først senere,idet det afhænger af hvilke hold der er tilbage i pokalturneringen som har runde den 8./9. marts.

Vores engelske agent er fortrøstningsfuld og mener, at vi nok skal finde to gode hold at spille mod ? endelig er vi jo heldige at have ?Faxe? der har gode kontakter til bl.a. Leeds og Arsenal, men som sagt det afhænger af hvordan de engelske turneringer udvikler sig. Vi har heller ikke endelig booket hotel endnu, men formentlig bliver det nord for London, hvor vi er blevet lovet at der findes træningsbaner og gode faciliteter. Men som sagt flybilletterne er bestilt, og så snart der er nyt vil vi oplyse det her på brondby.com, men hav tålmodighed; det er vi i hvert fald nødt til at have.

Ellers er alle så småt begyndt at glæde sig til at komme hjem igen, som man siger ude godt men hjemme bedst. Dog er der jof em der bare lige skal hjem og vende førend de igen skal på farten, så fra på torsdag har vi otte spillere ude og repræsentere Danmark.

EB