'Det gør ikke den store forskel '
29.01.2003 00:00
Det er en noget decimeret trup som trænerduoen Michael Laudrup og John 'Faxe' Jensen har til rådighed i disse dage. Morten Wieghorst, Per Nielsen, ar Dalgas og Mads Jørgensen er med ligalandsholdet på træningstur i Asien og Thomas Kahlenberg, Allan Olesen og Jonas Kamper er med U-21 landsholdet, ligeledes i Asien.
- Det er selvfølgelig ikke optimalt at så mange spillere er væk med landsholdene her i opstarten men sådan har det været i denne klub næsten altid, udtaler assistenttræner John 'Faxe' Jensen.
- Vintertræningen er meget vigtig, for grundformen til hele året skal opbygges i januar og februar med lange løbeture og andre former for konditionstræning. Det er ikke den samme træning landholdsspillerne får i Asien i disse dage, de bliver kastet direkte ud i boldspil og kamp i helt andre temperaturer end vi har herhjemme.
- Men jeg tror ikke det gør den store forskel i den sidste ende for spillerne er professionelle og de ved at de som landsholdsspillere er forpligtede til at gøre en ekstra indsats for at indhente det forsømte. Sålænge spillerne kommer hjem uden skader og i fornuftig form er jeg tilfreds.