Bussen er skiftet ud med mountainbikes!

15.01.2003 00:00

Da spillerne var installeret på hotellet blev de bedt om at være klar til, at køre til træning en halv times tid efter. Spillerne stod forventningsfulde og kikkede efter bussen, men den kom ikke - i stedet blev spillerne hentet ned til et rum ved stranden og her stod der mountainbikes til alle. Vi har nemlig på denne tur valgt at droppe bussen og kører på mountainbikes i stedet for.

Der er 30 stk. og 22 stk. gik til spillerne - herudover valgte trænerne (3 stk.) fysioterapeuterne og massøren og vores holdleder Jan Ritzau, at køre på mountainbike i alt 29 stk. Specielt Jan som var her sidste år mente ikke at sådan en sølle 2 km til stadion skulle betyde noget for en der på søndag bliver 40, men vi måtte konstatere at Jan havde overvurderet sig selv, han blev ?sat? på første bakke og kom et stykke inde i opvarmningen.

Det skal lige siges at det går opad hele vejen til træningsbanen, og der er flere der mener at bakkerne i diverse cykelløb, er vand ved siden af hvad vi bydes på her, men Martin Baun, den eneste der har været inde i cykelverden, har kun et smil til overs for denne påstand, men som han siger lidt stejle er de da. Vel ankommet blev der spurgt efter nøglen til låsene på boldnettene, og vi kunne straks se på Jan at de lå på hotellet, så han måtte bukke hovedet og skære nettene op så træningen kunne komme i gang, og han afregner selvfølgelig senere med bødekassen.

Vi har naturligvis sørget for at vi har en vogn til materiellet, og med den kan transporteres 9 personer i alt incl. chaufføren. Første dagen var vi 3 i bilen ? David ? Per og jeg som chauffør. Men allerede i dag var vi 6 i materielvognen. Trænerne har lavet en konkurrence som forunderligt nok gjorde det nødvendigt for cheftræneren, at være oppe på træningsbanen før de første ankom på cykel ? han skulle tage tid - ja det er rart at man som cheftræner kan bestemme hvem der gør hvad.

Faxe fik til opgave at sikre at alle kom af sted og at ingen kørte galt på vejen så han var bagtrop på cykel. Lægen (Per) og massøren (Carsten) mente også at det var vigtigt at de var ved banen når de cyklende kom, så hvis det var nødvendigt kunne de yde ?førstehjælp?. Ritzau valgte også at tage billen sammen med hans makker David så alt materiel var klar både til opvarmning og selve træningen.

Vi nu ser frem med spænding på hvem de næste bliver der skal med ?følgevognen?. Der er plads til 3 yderligere før vi skal til at køre flere gange. Ellers har det været en dag med god træning under høj klar sol og en temparatur på en 18 ? 20 grader i solen ? ingen skader. Den der får kørt mest mountainbike er indtil videre Ruben der når han er ankommet lige snupper en tur på yderligere en 30 minutter rundt på vejene omkring stadion sammen med vores ?cykelrytter? Martin.

EB