Afsted sydpå

14.01.2003 00:00

Væk med sne, slud og kulde. Det var dagsordenen da Brøndbyspillerne og deres familier tidligt i morges lagde Danmark og satte kurs mod Spanien.Her står der et uge langt træningsophold kombineret med sociale aktiviteter på programmet. Der er ikke planlagt nogen træningskampe under opholdet.

Spillerne returnerer til den københavnske vestegn igen i næste uge, nærmere betegnet tirsdag den 21. januar, og allerede en uges tid senere tager de hul på rækken af træningskampe der skal forberede holdet på sæsonstarten den 16. marts mod Viborg hjemme på Brøndby Stadion.