3. dag i solen!

16.01.2003 00:00

I dag har vi 2 fødselsdage at fejre. Ruben bliver 31 år og Mattias bliver 29 år. Det markerer vi i aften som vi plejer ved at der er lavet en kage til hver af dem med lys i, og så synger vi fødselsdagssang for dem begge.

I dag har vi også trænet og første lille uheld er sket, i det Kim Drejs?s venstre lillefinger gik af led, og så måtte lægen (Per) sætte den på plads igen, hvilket vi tydeligt kunne høre på Kim ikke var smertefrit. Det er dog ikke noget der holder ham væk fra træningen mere end i dag, han skal bare have fingeren tapet godt ind, så skulle han sagtens kunne fungere igen.

I øvrigt har lægen haft mere at lave på denne tur end han ellers plejer. Ikke så meget med vores spillere, men vi deler hotel med rugbyholdet fra Hull City, i England, og de er hernede med 25 fuldtidsspillere uden læge, så allerede i tirsdags havde de brug for hjælp, da en af deres spillere lå på værelset og havde feber. Han er nu endt på hospitalet men meldes i bedring. I går var der igen bud efter Per, og da viste det sig, at en af dem havde fået skoldkopper, så han blev straks sat i behandling.
Det er ellers nogle robuste fyre, alle sammen vejer vel et sted mellem 100 ? 110 kg stk., så det er ikke altid de mest robuste der slipper nemmest.

I eftermiddag har vi besluttet os for at køre ud og bowle et par timers tid, og det skal blive spændende at se hvem der vinder det. Til sidst lidt om mountainbikene ? i dag var vi en mindre i ledsagerbillen idet massøren (Carsten) besluttede at tage turen på cykel sammen med de øvrige og her i blandt vores 60-årige målmandstræner Jørgen Henriksen.

Vi havde ikke nogen problemer med at overbevise den snart 40-årige holdleder om, at det var bedst for alle, hvis han kørte med os der op, og Michael har pålagt sig selv at være den strenge dommer i den cykelkonkurrence der også er gang i, så han er selvsagt nødt til at være første mand ved banen for at tage den korrekte tid.

EB