Wieghorst fik spilletid
12.02.2003 00:00
Brøndby IF's viceanfører, Morten Wieghorst, spillede her til aften sin 20. landskamp, da han efter godt et kvarter af anden halvleg af venskabskampen mod Egypten blev skiftet ind i stedet for Christian Poulsen.
Før afrejsen fortalte Wieghorst, at han var tilfreds med blot at blive udtaget, men at han da håbede på nogle minutter på banen. Dette håb blev altså mere end indfriet.
- Det er altid en oplevelse at være med på landsholdet, og i Asien fik jeg endda lov til at bære anfører-bindet. Det har jeg ikke prøvet før, og jeg må sige at det var en sjov oplevelse som jeg da gerne prøver igen.
Målstimen fortsætter
På Brøndby IF's hold har Morten Wieghorst været en særdeles målfarlig herre i efteråret. I sine 16 optrædender nåede han at score 7 mål, og selvom det ikke blev til scoring her til aften er Wieghorst optimistisk, når snakken går på foråret:
- Et mål i hveranden kamp kan jeg ikke love, men mon ikke målstimen fortsætter på et eller andet niveau? Det vigtigeste er jo at vi får scoret, men jeg ser nu også meget gerne at specielt vore angribere laver nogle flere af vore mange mål.
Hvem der kommer til at score målene i foråret er Wieghorst lidt i tvivl om:
- Bagger og Dalgas er jo oplagte kandidater og to målfarliger herrer. Men se nu en Peter Foldgast; pludselig kan han eksplodere og han har absolut potentialet til noget stort. Men der er så mange at vælge mellem. En Thomas Kahlenberg kan blive endnu bedre i foråret, og sådan en fyr er en ren fornøjelse at spille ved siden af.
Forberedelserne til foråret er godt i gang, og Morten Wieghorst slutter sig nu til resten af Brøndby-truppen i Tyrkiet, hvorhan forhåbentligkan deltage i de resterende kampe.
Næste kamp er lørdag kl. 17, hvor modstanderen er FC Aarau.