Stærkeste opstilling i Birkerød
26.02.2003 00:00
Dagens træningskamp mod svenske Malmø FF, der bliver spillet i Birkerød kl. 13, giver tilskuerne mulighed for at se et Brøndbyhold i noget nær stærkeste opstilling. Før kampen har træner Michael Laudrup og assistenttræner John Faxe Jensen bebudet, at de 11 startende spillere spiller så længe kræfterne holder, og der er god grund til at tro, at de 11 startende spillere p.t. er det bedste bud på en idealopstilling.
Holdet er efterhånden så langt fremme i forberedelserne til forårssæsonen, at de 11 startende i dagens kamp, formentligt også er de samme der løber først ind på Brøndby Stadion lørdag den 15. marts når Viborg gæster i forårets første kamp i SAS ligaen. I dag bliver der således god lejlighed for de fremmødte at se Brøndbyholdet fortsætte de gode takter, som holdet på det seneste har vist.
På bænken sidder de resterende 7 spillere der p.t.er fit for fight. De 7 udskiftere har forud for dagens kamp, været til formiddagstræning. Kun langtidsskadede Ruben Bagger kører ikke med til Birkerød.
Dagens startopstilling:
Drejs/Ankergren
Allan O ? Per Nielsen ? Dan Anton ? Auri
Mads J ? Wieghorst ? Kahlenberg
Jonson ? Foldgast ? Dalgas
På bænken sidder følgende:
Drejs/Ankergren
Martin Retov
Kim Daugaard
Karsten Johansen
Jón Rói Jacobsen
Jonas Kamper
Mads Junker
Forud for dagens kamp har svenske Malmø FF spillet mod 4 danske hold i deres sæsonforberedelse. I det nye årer det blevet til en 3-0 sejr over F.C. København samt 3 uafgjorte kampe mod henholdsvis AB, OB og Farum. Her kan du se svenskernes trup til dagens kamp ifølge deres officielle website.