Nederlag til Malmø FF

26.02.2003 00:00

Kampen mod Malmø FF fik en opløftende start. Allerede efter et par minutter slap Mads Jørgensen igennem Malmøs forsvar og fik afleveret til Peter Foldgast foran mål. Desværre nåede svenskernes målmand godt ned til det ellers velplacerede skud, og med det yderste af neglene fik han sendt bolden til hjørne. Mads Jørgensen viste flere gode ting i starten af kampen, men desværre måtte han allerede udgå efter 11 minutters spil.

- Der blev begået et frispark mod mig allerede i det 5. minut. Det gav en mindre forstrækning i baglåret, og jeg burde måske have gået ud allerede der, men man vil jo gerne spille. Det er nu ikkesså slemtfortalte Mads Jørgensen i pausen.

Kim Daugaard blev sendt til opvarmning og kom på banen efter et par minutter, hvorefter Thomas Kahlenberg blev rykket frem på den offensive midt. Efter 18 minutter fik Kahlenberg tilkendt et frispark midt for mål, men desværre blev Daugaards ellers udmærkede spark grebet ud.

I den periode af kampen kom Brøndby frem til en del chancer på hurtigt opspil, men selvom der blev afsluttet godt ? og langt mere flittigt ? end i Helsingborg sidste uge blev det ikke rigtigt helt farligt foran mål.

Efter små 40 minutter, og efter et længerevarende Brøndbyangreb, fandt Morten Wieghorst Thomas Kahlenberg med en præcis stikning mellem forsvarsspillerne. Kahlenberg kom ud i en lidt spids vinkel og målmanden klarede med en flot fodparade.

- Ja, jeg burde nok have scoret i den situation, men jeg kom lidt for langt ud og min afslutning var ikke helt skarp nok. Lidt ærgerligt mente en svedig Kahlenberg efter kampen.

Dalgas havde kort efter et godt hovedstødsforsøg, der gik snert over Malmøs mål.

I den anden ende viste er Ankergreen klassen, da en mistænkeligt fri svensk angriber åbenbart ikke var indenfor linievogterens synsfelt. Ankergren kom heldigvis ekstremt hurtigt ud af sit mål og fik afværget med en flot parade.

Længere frem på banen

Egentlig stod Brøndby lidt længere tilbage på banen end forventet i første halvleg, men det blev der ændret på i anden, hvor hjemmeholdet sad på langt det meste spil. Det gav paradoksalt nok ikke så mange afslutninger som i første halvleg, men spillemæssigt var der alligevel grund til tilfredshed på bænken.

Efter små fem minutter opstod der lidt klumpspil i Malmøs felt, og en ellers fri Mattias Jonson blev holdt solidt tilbage af en granvoksen svensk forsvarsspiller. Til tilskuernes og ikke mindst asistenttrænerens højlydte fortvivlelse forblev dommerens fløjte dog tavs i situationen.

10 minutter inde i halvlegen blev Kim Daugaard taget ud igen, og ind kom Martin Retov. Brøndbys spil var nu rykket 15-20 meter længere frem, og man fastholdt et solidt pres på de svenske spillere, der sjældent kom i nærheden af afslutninger.

Det gav mindre plads at arbejde på for angriberne, og man skulle frem til den halve time før det blev rigtigt farligt. Wieghorst sendte Mattias Jonson af sted med et flot skift, og hårdt presset blev Mattias tacklet i skudøjeblikket, så afslutningen strøg tæt forbi mål. Herefter blev Mattias skiftet ud med Jonas Kamper. Retov havde kort efter en solid afslutning fra distancen, men igen tog målmanden sig sikket af bolden.

Karsten Johansen fik de sidste 10 minutter af kampen uden at få det store at arbejde med, men 4 minutter før tid burde det alligevel have blevet 1-0 til hjemmeholdet. Jonas camper snød et par mand på baglinien og sendte bolden fladt tilbage til en fri Martin Retov, der desværre fik for meget luft under bolden og skød langt over mål.

Til slut blev Brøndby så straffet for ineffektiviteten, og på et hjørne 6 minutter før tid kunne Malmøs Jeppe Vestergaard heade bolden utageligt i mål bag er Ankergren ? et flot mål!

Der skete ikke mere i kampen, og Malmø kunne trække sig sejrrigt ud af en god træningskamp med godt spil fra specielt hjemmeholdets side.

Match-facts

84. min 0-1 Jeppe Vestergaard
88. min advarsel Morten Wieghorst

Udskiftninger, Brøndby IF
11 min Mads Jørgensen ud, Kim Daugaard ind
55 min Kim Daugaard ud, Martin Retov ind
77 min Mattias Jonson ud, Jonas Kamper ind
82 min Peter Foldgast ud, Karsten Johansen ind