Brøndby IF - Hyndai 1-2!
17.02.2003 00:00
Det blev til nederlag mod vicemestrene Hyndai fra Korea vi stillede op således:
På mål Kim Drejs - forsvaret fra højre Allan Olesen - Dan Anton Johansen - Per Nielsen og Auri.
På midten spillede Martin Retov - Thomas Kahlenberg og Mads Jørgensen.
Forrest spillede Jonas Kamper - Peter Foldgast og ar Dalgas.
Vi fik vores første chance i det 15. min hvor Dalgas spillede Foldgast der sendte den videre til Mads Jørgensen som fik skudt lige ved siden af mål. Allerede i det 16. minut måtte Martin Retov forlade banen med lyskeproblemer. Ind kom i stedet Wieghorst der således fik sin første kamp i år. I det 20 min. måtte Per Nielsen trække i nødbremsen på en af de meget aggressive koreaner, og det blev straks 'belønnet' af dommeren med gult.
Koreanerne havde en del spil uden af de blev rigtig farlige foran mål den sidste aflevering var som regel upræcis, så det var først i det 40. minut at de fik deres første chance, men skuddet midt for mål blev flot pareret af Kim Drejs til hjørne som de ikke fik noget ud af. 1. halvleg sidste chance kom i det 44. minut da Mads Jørgensen havde et godt skud helt ude ved stolpen til højre for deres målmand, men han lavede en superredning. Altså 0-0 ved halvleg, men en halvleg hvor hvis koreanerne havde været bedre med den sidste aflevering ja så havde de ud fra boldbesiddelse ført kampen.
Ved starten af 2. halvleg blev Jon Roi Jacobsen sat på banen i stedet for Dan Anton Johansen der havde spillet en udmærket 1. halvleg. 2 minutter ind i 2. halvleg blev det til gult kort til Mads Jørgensen der fældede en koreaner. Fra starten af halvlegen sad koreanerne tungt på os vi fik ingen plads at spille på og allerede i det 49. minut blev der korrekt dømt straffe til dem, begået af Per Nielsen og deres anfører scorede sikkert.
I 58. min skiftede vi Niki Zimling ind i stedet for Mads Jørgensen der ikke helt holdt samme niveau som forleden. Ligeledes blev Per Nielsen taget ud og Dennis Cagara kom ind i stedet, og han gik ind på Auri?s plads mens han overtog Per Nielsens. Fra disse indskiftninger og med indskiftning af Karsten Johansen i stedet for Peter Foldgast i det 66. minut overtog vi spillet og kombinerede os godt igennem og det gav 2 gode forsøg af Kahlenberg på bl.a. godt forarbejde af Dalgas og Karsten Johansen.
Det gav resultat i det 80. minut hvor Karsten Johansen flot modtog bolden og sendte den videre til Jonas Kamper der driblede langs baglinien helt ind i det lille felt hvor han så sparkede bolden i mål 1-1 og vi var nu det bedre hold på banen. Det gav os et par gode chancer men ind ville bolden ikke igen. I det 87. minut fik koreanerne så bolden i vort net efter et mønster kontraangreb, deres første farlige forsøg siden det 58. minut. Jonas Kamper nåede kort før tid også at få et gult kort.
Kampen blev i øvrigt afbrudt i små 5 minutter mens en hund spænede rundt på banen og ikke godvilligt ville forlade denne igen, men som sagt efter små 5 minutter lykkes det endelig at indfange hunden efter at flere havde deltaget i jagten. Der skulle være kamp på banen efter os, og et par minutter før tid syntes den ene af dommerne der skulle dømme næste kamp, at nu havde vi spillet længe nok så han trådte ind på banen og fløjtede vores kamp af, men han blev venligt men bestemt sat på plads af vores dommer der lod os spille de sidste minutter til ende.
Alt i alt var koreanernes sejr fortjent, men med lidt held havde vi fået uafgjort.
EB