Brændt straffe og fair play
04.02.2003 00:00
I lørdags bragte Brøndbys nye vice-anfører, Morten Wieghorst, sig selv i centrum, da han med vilje brændte et straffespark i ligalandskampen mod Iran. En iransk forsvarsspiller troede, at dommeren havde fløjtet til halvleg og tog derfor bolden op i hænderne, hvorefter fløjten lød igen. Forskellen var, at den første fløjte tilhørte en tilskuer og den anden sad i munden på manden i sort, der ikke havde andet valg end at dømme straffespark til Danmark.
Efter en hurtig snak med landstræner Morten Olsen gik Morten Wieghorst til bolden, og sparkede den langt forbi mål ? med vilje.
Morten Wieghorsts brændte straffespark resulterede i et brev fra det iranske fodboldforbund til FIFA, hvor det danske landshold omtales i meget rosende vendinger, og samtidig har de lokale arrangører indstillet Danmark til årets ?FIFA-Fair Play Pris? på grund af sparket.
Morten Wieghorst vender sammen med resten af ligalandsholdstruppen hjem på torsdag, hvor skudtræning muligvis står på programmet...
SpillerProfil