Andreas: Et naturligt valg
17.02.2003 00:00
Brøndby IF's kommende nummer 6, den svenske landsholdsspiller Andreas Jakobsson mødte sent på eftermiddagen den danske verdenspresse og fik her mulighed for at motivere sin kontrakt med de blå-gule Danmarksmestre.
- Jeg har haft tre utroligt gode år i Hansa Rostock, det skal der ikke være tvivl om. Men da jeg fik mulighed for at komme til Brøndby der tidligere har haft mig i søgelyset, faldt valget naturligt, hvilket især skyldes trænerkapaciteten i klubben og spillestilen. At jeg samtidigt er et familiemenneske, og at min hustru Jessica fik mulighed for at komme til at studere i København, var valget desto mere indlysende, begrundede Andreas Jakobsson.
Den nye nummer 6.
Mødet med den danske verdenspresse.