5. træningsdag i Tyrkiet

14.02.2003 00:00

Når denne dag er overstået, har vi trænet 8 gange og spillet en kamp, så nu mangler der kun 6 gange træning og 2 kampe før vi vender hjem igen. Jo, rutinen er den samme - op til morgenmad, så træning, så frokost, igen træning og så er der aftensmad, et par timers hyggeligt samvær og så i seng før det igen starter forfra.

Og træningen bærer præg af at vi skal have opbygget konditionen så den kan holde resten af året, idet der jo til sommer kun bliver plads til en kort pause på 14 dage imellem sidste kamp og opstarten til efteråret. Det er ikke lige på denne tid af året at spillerne syntes de tjener deres penge let, men der er ingen der klager, alle er professionelle nok til at vide, at denne periode hvert år er nødvendig for at man kan yde en optimal indsats når turneringen går i gang.

I dagens træning stod Kahlenberg, Foldgast og Mattias over, men sundhedssektoren har styr på det, så de er ikke i fare for ikke at nå at komme i form til marts. Ruben følger sit eget program så det bliver til en del løben rundt om banen, og han besøger flittigt fitnesscenteret. Mattias forventes at kunne deltage i en del af træningen i eftermiddag og den nyhed bragte straks smilet frem hos Mattias, det er ikke en fornøjelse at træne selv.

Rubens værelseskammerat Kim Daugaard er endelig helt fit, og det kan man tydelig se på træningen. Han er ved at være tilbage ved god gammel form, og det kunne godt se ud til at han går et rigtigt godt forår i møde, hans selvtillid har fået et tryk opad det er dejligt at se.

I forbindelse med maveøvelserne som afslutter træningen, skiftes spillerne til at tælle, og det lyder sjovt når Auri tæller på Litauisk og Mattias på svensk det er i hvert fald svært for nogle at følge med i hvor langt man er.

De nye i truppen såsom Karsten Johansen, Jon Roi Jacobsen og de unge Niki og Cagara kan godt mærke forskellen på hvad de hidtil har været udsat for og nu. De sover helt sikkert godt om natten, men som nævnt, de klager ikke men tager det med oprejst pande.

Efter anden træning i dag har trænerne i aften arrangeret en quiz, hvor det gælder om, at få 13 rigtige, der er fine præmier til vinderene, mens taberne skal en tur i poolen, og den er ikke opvarmet så det bliver helt sikkert en kold oplevelse.

Ellers er vi jo nu blevet fuldt hold Wieghorst, Olesen, Kamper og Jørgen Henriksen kom planmæssigt til lejren i går ved aften tid, og var alle med i træningen i dag specielt fik de 2 målmænd noget af se til, da det var en meget oplagt målmandstræner der havde savnet sine målmænd lige så meget som de havde savnet ham.

Til sidst vejret, i går aftes begyndte det at regne og det fortsatte det meste af natten, men her til morgen var det næsten skyfrit sol og temperaturen har taget et par grader op så vi nu er oppe på 20 grader, og det ser ud til at fortsætte hen over lørdag og søndag.

EB