Tid til revanche

12.12.2003 00:00

FC Barcelona, AC Parma, Marseille og Rosenborg. Det bliver et af de fire hold Laudrups drenge skal møde i 3. runde i UEFA Cuppen, når der i dag kl. 13 trækkes lod i UEFA-hovedkvarteret i Nyon i Frankrig. Dermed får Brøndby IF mulighed for at revanchere tidligere Europacup nederlag til netop de fire modstandere.

- Barcelona ville helt klart være det bedste. Det er et storhold, men et storhold i krise, og hvis Ronaldinho stadig er skadet til den tid, så er vi ikke helt uden chancer. Barcelona vil være det helt store. Kan vi slå dem, så vil vi skrive historie, siger rutinerede Per Nielsen.

FC Barcelona ligger på 13.-pladsen i La Primera Division, og har i denne sæson ikke vist den skræmmende styrke, der kendetegnede klubben i tiden, hvor nuværende Brøndby-træner, Michael Laudrup, høstede mesterskaber på stribe med storklubben.

Også Laudrup vil gerne tilbage til Nou Camp

- Det kunne være dejligt at komme en tur til Spanien, og Barcelona er jo et dejligt sted, lød det fra Michael Laudrup, inden han drog på juleferie.

Brøndby har tidligere været på besøg i Parma, hvor det blev 1-1.

Ekstra på brondby.com