Nyt våben til Brøndbyspillerne

06.12.2003 00:00

adidas der som bekendt er Brøndby IF's tøjsponsor, præsenterer nu den første fodboldstøvle nogensinde der kan tilpasses banen. Ideen bag støvlen som bærer navnet F-50, er at fodboldspillere verden over nu nemt skal kunne tilpasse deres støvle efter for eksempel fodboldbanens overflade og hårdhed.

I Danmark får støvlen SAS Liga-premiere i morgen når Brøndby ude møder AaB. Her vil både Thomas Kahlenberg, Jonas Kamper, Peter Foldgast og Mattias Jonson have de nye F-50 støvler med i sportstasken.

Tommy med sit nye våben.

- Jeg har trænet og spillet i F-50 støvlen siden midt i november, og den er virkelig et fremskidt. Den giver mig en rigtig god føling med bolden, og den nye konstruktion, hvor snørebåndene er dækket af et glat overlæder, er optimalt, når jeg sparker til bolden. Derudover er det en stor fordel at kunne udskifte sålerne, så støvlens egenskaber kommer til at passe til det underlag, vi spiller på. Og så gør det ikke noget, at den er totalt fed at se på, fortæller Thomas Kahlenberg.

adidas F-50 kan fås i BrøndbyShoppen fra midten af december i to modeller til både hårdt og blødt underlag.

Ekstra