Næsten Brøndby over det hele

12.12.2003 00:00

Hele Brøndbyholdet, inklusiv træner Michael Laudrup, fortsætter med at høste priser og hædersbevisninger for et meget flot efterår i såvel SAS Ligaen som UEFA Cuppen. Michael Laudrup er tidligerekåret som Årets træner, Morten Wieghorst som årets profil, Thomas Kahlenberg som årets talent (for andet år i træk), mens Andreas Jakobsson af fem SAS Liga trænere er kåret som efterårets profil i SAS Ligaen.

Wieghorst og Kahlenberg er i øvrigt nominerettiltitlen årets fodboldspiller.Derudover har flere Brøndbyspillere, som Martin Retov, Per Nielsen, Dan Anton Johansen og Mattias Jonson figureret på diverse 'efterårets hold' i de skrevne medier.

Per Nielsen er også kåret som Årets spiller i Brøndby IF.

Tipsbladets gode øje til Brøndby

I dagens trykte udgave af Tipsbladet, er det da også Laudrups drenge der for alvor pryder bladets rangliste over de fem bedste spillere på alle positioner. Her ses de kategorier hvor en Brøndbyspiller har været bedst.

Karim Zaza (målmand), Dan Anton Johansen (højre forsvarer), Andreas Jakobsson (midter forsvarer), Morten Wieghorst (defensiv midtbanespiller), Mattias Jonson (venstre midtbane), Thomas Kahlenberg (offensiv midtbanespiller) og Michael Laudrup (træner).

Derudover blev Per Nielsen nr. 2 som bedste midter forsvarer, ligesom Martin Retov sluttede lige efter Morten Wieghorst som defensiv midtbanespiller. Jonas Kamper blev trods en fantastisk start på efteråret, nr. 3 som højre midtbanespiller, hvor Niki Zimling blev bobler (ung spiller på 21 år eller under, der har gjort sig godt bemærket i efteråret), mens er Lorentzen blev bobler som offensiv midtbanespiller.

Niki Zimling blev bobler som højre midtbanespiller.

Brøndbyspillere danner central akse

Tipsbladet har i øvrigt, af hensyn til en eventuel læserbrevsstorm, 'kun' udtaget seks spillere til efterårets hold, på trods af at otte spillere var vurderet som reelt værdige.

Efterårets hold ( Brøndbyspillere fremhævet )

Zaza

Andersen (AaB) - Jakobsson - Nielsen - Sennels (VFF)

Wieghorst - Retov

Poulsen (EFB) - Kahlenberg - Højer (OB)

Bechmann (EFB)

Andreas Jakobsson, efterårets store spiller.