Mere end en pasningsordning

Det kræver mod at have visioner. En af dem, der har både mod og visioner til overflod, er Gert Raasdal. I mere end 20 år har han fra sin plads i amatørafdelingens bestyrelse og sit daglige virke i Brøndby været med til at sætte dagsordenen for foreningens arbejde. Til trods for den lange tjenestetid er engagementet uformindsket. Dette gælder i særdeleshed, når talen falder på foreningens sociale medansvar og visionerne for fremtiden.

At Gert Raasdal er dybt involveret i Brøndbyernes Idrætsforening, i daglig tale blot amatørafdelingen, afsløres af et kig på hans CV. Udover ovennævnte bestyrelsespost er han formand for dameafdelingen, medlem af Brøndbyernes IF Fodbold Fond, medlem af aktivitets- og festudvalget samt projektansvarlig for såvel de to indvandrerkonsulenter der er tilknyttet klubben som projektet Fra Bænken Til Banen. Da ?Fodbold i Brøndby? ville høre nærmere om amatørafdelingens mål og visioner samt dens rolle i forhold til aktieselskabet, var Gert Raasdal derfor et naturligt offer.

Glade amatører

Brøndbyernes Idrætsforening er i dag Danmarks største fodboldklub med cirka 1.500 medlemmer, men hvad er egentlig amatørafdelingens rolle i forhold til den professionelle afdeling?

- Primært har vi to opgaver vi skal udfylde. Sportsligt skal vi sikre de rammer, der gør det muligt at tiltrække de bedste ledere og ungdomsspillere til klubben. Organisatorisk skal vi stille det nødvendige antal frivillige til de arrangementer, som selskabet afholder. Det er naturligvis primært SAS Liga-kampene, men kan også være for eksempel koncerter. Pt. andrager det 300-350 personer pr. arrangement.

- Desuden er der naturligvis et antal krydsfelter, hvor skillelinien mellem den professionelle afdeling og amatørafdelingen er mindre klar. Det er den samlede indsats der tæller, og ikke så meget hvem der gør hvad. Der er dog ingen tvivl om, at den elitære del af Brøndby IF bunder i amatørafdelingen. Vi er de glade amatører, men ikke desto mindre en hjørnesten i det professionelle selskab.

Brøndby og omverdenen

I spiller også en betydelig rolle i forhold til lokalsamfundet?

- Heldigvis har vi en kommunalbestyrelse, der, mere end det ses mange andre steder, værdsætter det arbejde, der udføres i klubben. Vi er et spejl af samfundet og har således cirka 350 nydanskere blandt vores medlemmer. Vi har desuden et setup der gør os egnede til at bidrage til løsningen af en række opgaver, f.eks. integration, men det er ikke en opgave vi kan løfte alene. Hvor etniske danskere er vokset op med den danske foreningsarv og har lært den at kende gennem deres opdragelse, er den ny for mange nydanskere.

- De skal f.eks. lære at betale kontingent, og at de er en del af et forpligtende fællesskab, der går begge veje. Sådanne kultur- og holdningsændringer opnås ikke over en enkelt nat, men er en længerevarende proces, der kræver en langvarig bearbejdning. Det er sådanne opgaver, vi må samarbejde med Brøndby Kommune om at løfte og som har trænge kår, hvis ikke kommunen har en klart formuleret målsætning om, at ville bidrage aktivt til opgaveløsningen.

Talentafdelingen

Men det er vel ikke en rolle, idrætsforeningen behøver at påtage sig, for at kunne tiltrække og udvikle de bedste talenter?

- Det er det ikke, men alternativt bliver vi blot en pasningsordning. Et sted hvor forældre kan komme og aflevere deres børn fire timer om ugen. Det er en reel mulighed, men det er ikke en klub, jeg ønsker at være i. Den dag Brøndby ikke har overskud til at tage et socialt medansvar, er jeg væk.

- Skulle ungdomsafdelingen udvikle sig til en ren talentfabrik, er vi meget langt fra vores idealer, men det kan godt blive fremtiden. Hvis den benhårde økonomiske konkurrence bliver den afgørende parameter, kan klubben blive presset til at fokusere kun på talentudvikling. Videre kan man spørge: Hvorfor overhovedet binde an med ungdomsarbejde med de transferregler vi har i dag? Vi kan alligevel snuppe dem som 17-årige, når de er flyvefærdige? Selv ældre spillere kan vi få på en fri transfer. Det eneste argument mod dette er, at man ved at få dem til klubben tidligt, har mulighed for at skole dem, så de passer til klubbens spillestil og systemer.

- Den dag ungdomsarbejdet viser sig at være urentabelt, er bestyrelsen i aktieselskabet nød til at tænke på aktionærerne, hvis interesser de skal varetage, og overveje andre muligheder. Det er Brøndby IF?s overbevisning, at man kan blande økonomisk ansvarlighed med moralsk og etisk ansvarlighed, og deri ligger en kæmpe gevinst for kommunen. En af de ting, der er med til at motivere det professionelle selskab i denne henseende, er den goodwill arbejdet mødes med fra kommunen. Uden denne ved man ikke, hvilken vej det vil gå, og jeg kan love dig, at kommunen har mere at tabe end aktieselskabet, hvis ungdomsarbejdet nedprioriteres i fremtiden!

Fortsættes i morgen...

Bragt i Fodbold i Brøndby nr.4, december 2003