Lorentzen forlænger sin kontrakt

17.12.2003 00:00

Et af dansk fodbolds absolut største talenter, blot 18-årige er Lorentzen har op mod julen givet både sig selv, Brøndby IF og alle klubbens fans en fantastisk julegave, da han netop har underskrevet en ny kontrakt på 3 ½ år, gældende fra den 1. januar. er Lorentzen fik sin længe ventede SAS Liga debut i efterårets udebanekamp mod Herfølge, hvor Lorentzen i sin første aktion fremtvang et straffespark i 3-1 sejren.

I årets sidste hjemmekamp på Brøndby Stadion, startede Lorentzen inde og gjorde specielt i kampens indledende fase en glimrende figur på den offensive midtbane. Den teknisk sublime offensiv spiller fik også de sidste ti minutter i årets sidste kamp i Ålborg, der sluttede 1-1.

er Lorentzen fik sin debut i den blå-gule trøje blot tre dage efter sin 18-års fødselsdag.

Laudrups store ønske

Talentchef Kim Vilfort var da også en yderst tilfreds mand da kontraktforlængelsen var i hus.

- Det er da klart jeg er glad, det er alle omkring klubben. Det har været et stort ønske fra Michael (Laudrup red.) og Faxes (John Faxe Jensen red.) side at få kontrakten forlænget, da er er en meget vigtig del af fremtidsplanerne, ligesom han allerede nu er i betragtning til holdet.

- Han er jo et af landets absolut største talenter i hans aldersgruppe, og han har allerede fået sin debut, til trods for at han kun lige er fyldt 18 år. Selvom han først er helt færdig med skolen til sommer, starter han allerede på fuld tid fra 1. januar. er vil blive en vigtig del af A-truppen, og han har jo allerede vist at han kan være med på højeste niveau, forklarer Kim Vilfort.

er Lorentzen har allerede gjort sig bemærket i utallige ungdomslandskampe for Danmark. Bl.a. scorede han hattrick i U-19 landsholdets kamp mod Tjekkiet den 26. august.

er Lorentzen der er en af U-19 landsholdets yngste spillere, er allerede noteret for ni kampe, hvoraf han har scoret seks gange.

er Lorentzen og Andreas Jakobsson diskuterer her hvem der skal tage sig af frisparket lige uden for FC Nordsjællands målfelt i årets sidste kamp på Brøndby Stadion. er Lorentzen har en fantastisk sparketeknik med venstrebenet, hvilket han allerede har bevist på DS-holdet flere gange.