Karim Zaza om sit flotte efterår

22.12.2003 00:00

Efter et par succesrige sæsoner i OB, hvor han to gange opnåede den måske største hæder for en målmand herhjemme: Tipsbladets Gyldne bur, som bevis på målmandskollegernes anerkendelse, har Karim Zaza nu været et halvt år i klubben, hvor han fik sin fodboldopdragelse. Den 28-årige målmand evaluerer her efterårssæsonen.

- Jeg er meget tilfreds. Det er sværere at stå på mål nu end i eksempelvis OB. Her har jeg slet, slet ikke så meget at lave, og dermed har jeg ikke de samme muligheder for at rette op på en fejl, som jeg havde i OB. Der var der måske tre-fire muligheder for redninger i løbet af en kamp, mens der i Brøndby ofte kun er een, eller hvis jeg er rigtig heldig to. Så det gælder om at være koncentreret hele tiden, og selv om alle målmænd laver fejl, så er der i en klub som Brøndby et større krav om, at de skal begrænses til et minimum, forklarer han.

Karim Zaza arbejder hårdt til træning på at begrænse sine fejl.

De fleste pakker sig

Selvom Zaza er godt tilfreds med efterårsæsonen, havde han ikke problemer med at finde en personlig fejl.

- Det var Zumas mål, da vi spillede uafgjort mod FCK på hjemmebane. Som sagt laver alle fejl på et tidspunkt, men den kostede os måske sejren. Heldigvis scorede Andreas (Jakobsson, red.) senere direkte på frispark, så vi i det mindste fik det ene point.

Michael Laudrups insisterer på at holdet skal være spilstyrende både ude, men især hjemme, har efter Zazas opfattelse ført til, at ni ud af ti hold, der gæster Brøndby Stadion vælger at pakke sig langt tilbage på egen banehalvdel.

- Der er det næsten kun F.C. København, der forsøger at spille. Også på udebane oplever vi tit, at modstanderne stiller sig ned og venter på, at vi skal begå fejl. Jeg synes dog, at et hold som FC Nordsjælland forsøger at spille seværdigt ? de har bare ikke haft resultaterne med sig. Esbjerg prøver også ? de pakker sig heller ikke, siger Karim Zaza.

Karim Zaza har spillet et meget flot efterår.

Hævnen i Ikast

I efterårssæsonen tabte Zaza og holdkammeraterne to kampe i SAS Ligaen- begge på hjemmebane. Den ene gang var det FC Midtjylland, derkunne rejse hjem med alle tre point. Efterfølgende fik Laudrup og spillerne på puklen for at lade sig narre i egen hule af et defensivtindstillet jysk mandskab, der i den grad satsede på kontillet.Laudrupsdrenge spilledeen flot kamp, menmidtjydernekendte lige netopi den kamp sin besøgstid.

Derfor skulle nederlaget hævnes med midtjydernes egen medicin, da de to hold igen stod over for hinanden i november måned- denne gang på Ikast Stadion.

- Da vi skulle til Midtjylland efter at have tabt den første kamp 1-3, sagde Michael (Laudrup red.)til os at vi skulle spille afventende, for så kunne vi se om de var i stand til at skabe en kamp. Derfor spillede vi for engangs skyld afventende, og kampen viste jo også, at det magtede de ikke, og vi vandt som bekendt2-0, fortæller Karim Zaza.

Helt fantastisk kamp

Efterårssæsonen har budt på rigtig mange store kampe, menenvarnuden størstefor Karim Zaza.

- Det var helt klart returkampen mod Schalke. At den så udvikler sig, som den gør, med at vi kommer foran, de kommer på 1-1, og man egentlig tror, at det hele er slut, hvorefter vi scorer igen, var helt fantastisk. Og at jeg så får mulighed for at lave et par vigtige redninger, der holder os inde i kampen, og til sidst i gåseøjne bliver helt var bare endnu mere fantastisk, slutter Karim Zaza.

Karim Zaza redder her et straffespark i årets brag på Brøndby Stadion, hvor Karim Zaza overstrålede alle.