Faxe forlænger kontrakten

29.08.2003 00:00

Ikke nok med at kvalifikationen til UEFA Cuppen i går kom i hus efter samlet 5-0 sejr over Dinamo Minsk, også kontrakten med assistenttræner John Faxe Jensen blev forlænget i flyet på hjemrejsen fra Minsk. Efter nogen tids forhandlinger forlængede John Faxe kontrakten så den løber til og med juni måned 2006.

Faxe tiltrådte sidste sommer sammen med cheftræner Michael Laudrup og har siden haft stor succes med Brøndbys unge spillere. I foråret vandt holdet pokalturneringen og var reelt kun to minutter fra et dansk mesterskab. Med forlængelsen har Faxe signaleret stor tiltro til fremtiden i klubben, mens Brøndby IF har sikret sig den populære assistenttræner de kommende tre år, hvor også cheftræner Michael Laudrups kontrakt udløber.

Faxe er utrolig vellidt blandt spillerne, selvom Dennis Cagara ser en smule skræmt ud på billedet.

Faxe tager sig dagligt af den fysiske træning mens Michael Laudrup holder sig lidt i baggrunden.

Ekstra på brondby.com