Dagens træning: Nyt fra lazarettet
06.08.2003 00:00
Under en skyfri himmel og med temperaturen godt oppe í tyverne, var spillerne her til formiddag på nogle udmattende løb. Inden det søndag går løs mod arvefjenden AGF, skulle formen optimeres, hvilket spillerne selvfølgelig var en smule misfornøjede med. Både Ruben Bagger og Kim Daugaard deltog i løbene og tingene ser efterhånden rigtig godt ud for de to rutinerede spillere, der i en rum tid har været plaget af skader.
Ruben Bagger nærmer sig atter topformen
Bendtsen klar om fire ugers tid
I styrkerummet piblede sveden af unge Ronnie Bendtsen, der efter længere tids uvished endelig har fået et indblik i skadens omfang. Igennem nogle måneder har han haft store problemer med den ene fod, uden tidligere undersøgelser har kunne klarlægge problemerne.
- Den nye undersøgelse viste at den ene knogle mellemfodsknogle havde en revne. Det kunne ikke ses på rtg.billedet men en scintigrafi har vist at der er et lille brud. Det var meget rart lige at få at vide hvad problemet var, selvom det selvfølgelig ikke bliver sjovt at genoptræne en måneds tid endnu. Til den tid skulle jeg gerne være klar, så det ser jeg frem til, forklarer en optimistisk Ronnie Bendtsen.
Foldgast fortsat skadet
Efter at have tilbragt den seneste uge i styrkerummet, ser det igen ud til at Peter Foldgast er at finde på træningsbanen i den nærmeste fremtid. I hvert fald forventer fysioterapeut Jan Buhl at målmageren atter er på træningsbanen i slutningen af denne uge. En forstrækning i forlåret og nogle problemer med den ene achillesscene har voldt Foldgast problemer.
- Jeg har fået en forstrækning i det ene forlår, efter jeg i sidste uge sparkede ned i jorden. Derudover har jeg lidt problemer med den ene achillesscene, men jeg regner og håber på at kunne træne om nogle dage igen, siger Peter Foldgast.
Holdet træner igen i dag kl. 14.30. Se træningstiderne her.
Foldgast træner her skarpheden. Om nogle dage er han igen på træningsbanen.
Ekstra på brondby.com
- Optakt mod AGF.
- Peter Foldgasts seneste mål på Brøndby Stadion.