Billeder fra 3-0 sejren

15.08.2003 00:00

Det blev den ældre klike blandt Laudrups drenge der i gårsdagens kamp sendte Brøndby IF godt på vej ind i årets UEFA Cup: Andreas Jakobsson (30år) til 1-0 hvilket var hans første scoring i Brøndbytrøjen, Morten Wieghorst (32 år) til 2-0 og comeback-mål af Ruben Bagger (31 år) til 3-0.

- Det var en god og vigtig sejr for os i går. Spillemæssigt var der klar fremgang at spore, og vi formår at score de 3 mål, der bør betyde videre avancement. Søndag gælder det så Viborg, og det er endnnu en vigtig kamp. Viborg har ikkee fået den bedste start på sæsonen, men dermed ikke sagt at det bliver en let opgave, fortalte Per Nielsen efter sejren.

Auri Skarbalius har sammen med sine forsvarskolleger holdt nullet i fire kampe siden sæsonstart

Jonas Kamper var for tredje kamp i træk med i startopstillingen og satte gentagne gange Dinamo-backerne under pres

Thomas Kahlenberg og den øvrige midtbane lagde et godt pres på hviderusserne

Med sit mål til 3-0 fik Ruben Bagger et fremragende comeback efter den skade som har holdt ham ude af sæsonstarten

Ekstra på brondby.com