Uffe Pedersen: Altid fart og tempo mod Brøndby

11.04.2003 00:00

2 ubesejrede hold støder lørdag eftermiddag sammen på Odense Stadion. OB kæmper bravt for en bedre placering i SAS Ligaen ? Brøndby IF øjner chancen for at løbe forbi F.C. København, der så har fået en elendig start på foråret. OB-træner Uffe Pedersen er da også særdeles tilfreds med 7 points for 3 kampe.

- Vi er selvfølgelig meget tilfredse med pointhøsten i de to første kampe. Hvor vi, måske på grund af en lykkelig omstændighed af en hjemmebane, trækker det længste strå og får 3 points i den første kamp skulle vi vinde mod Køge. Og så beklager jeg mig ikke så meget over at det blev uafgjort i Silkeborg i tredje runde, det var fortjent nok.

OB kan næsten stille op i stærkeste opstilling til kampen mod Brøndby IF. Det er kun Mwape Miti der må sidde på tribunen, da han skal afsone sidste karantænedag efter han modtog et rødt kort i OB´s kamp mod F.C. København.

Uffe Pedersen er ikke meget for, at udbasunere sin taktik til opgøret mod Brøndby IF, men mon ikke vi skal forvente den samme fight, som gav OB 3 point i sæsonpremieren.

- Vi skal ikke gøre tingene anderledes end vi har gjort i de andre kampe, men det er jo bare en floskel man altid kan bruge. Vi skal da tage hensyn til Brøndby IF´s styrke og det kan vi da godt begynde at forberede os på. Men hvad jeg vil gøre, vil jeg gerne holde for mig selv.

- De to hårde kampe Brøndby har haft på kort tid, vil selvfølgelig betyde noget rent fysisk, det er der ingen tvivl om. Til gengæld kan man så sige, at de kommer ualmindeligt stærkt ? rent mentalt. Optimisme og selvtillid kan meget ofte være rigelig kompensation for en lille smule træthed i benene mener Uffe Pedersen.

Respekt for Brøndby

Selvom OB er kendt for ?at gå til vaflerne?, betyder det ikke at det kun er på fysikken OB vil forsøge sig mod Brøndby IF. Begge hold har en fantastik optimisme og selvtillid i øjeblikket, og på trods af, at OB-træneren har stor respekt for lørdagens modstander, er det da tydeligt at mærke, at han tror på minimum 1 point.

- Jeg tror ikke, at man kan spekulere i at spille specielt hårdt mod et hold som lige har spillet to hårde kampe. Vi vil da selvfølgelig gerne have, at der kommer fart og tempo på kampen, men det er der jo altid når man spiller mod Brøndby.

- Vi har da stor respekt for Brøndby, det er der da ingen tvivl om. De er jo det bedste hold lige nu, det har de bevist i de sidste par kampe. Det har vi selvfølgelig stor respekt for, men samtidig har vi selv stor selvtillid, specielt når vi skal spille på vores eget stadion. Jeg tror, at der venter folk en stor oplevelse i morgen.

OB forventer over 10.000 tilskuere på stadion i Odense. Hvor mange heraf der vil iføre sig en gul trøje vides ikke. Men Brøndby IF?s fans er jo kendte for at møde talstærkt op på udebane.

- Det betyder rigtig meget at der er mange tilskuere til sådan en kamp. Vi forventer over 10.000 tilskuere, og det er stort tal her i Odense slutter Uffe Pedersen af.

Herfra kan vi kun tilslutte os anfører Per Nielsens kommentar om den store betydning, at have god støtte på udebane og opfordring om at møde op når drengene fra Vestegnen i morgen kl 17.00 spiller i Odense mod OB.