Ny kamp ? samme modstander

09.04.2003 00:00

I november vandt Brøndby IF 5-3 i DONG Cup?en over OB efter en intens kamp og straffesparkskonkurrence. I dag gælder det så kvartfinalen, hvor modstanderen er F.C. København, som holdet jo stiftede bekendtskab med i søndags. Det blev en hektisk kamp der som bekendt endte 1-1. Et resultat som Brøndby IF kan være tilfredse med, men som efter 90 minutter med pres på hjemmeholdets forsvar, alligevel er lidt skuffende.

Det var en glad assistent-træner, Carsten V. Jensen, som vi fangede efter tirsdagens træning. Han kan berette, at stemningen i truppen er udemærket. F.C. Københavns sene udligning på straffespark har gjort, at stemningen i københavnertruppen er ?forholdsvis? positiv. Dog fik F.C. København et par skader i kampen.

- Mht. skaderne, så ser det ud som det gjorde i søndags. Hverken Peter Christiansen eller Erik Mykland bliver klar til kampen på Brøndby Stadion. Men vi har indlemmet Christian Traoré, Martin Bergvold og Todi Jónsson.

Fra opgøret i Parken.

Der bliver hård kamp om pladsen i semifinalerne, ingen tvivl om det. Men denne gang er det Brøndby IF der er på hjemmebane og selvom fordelingen af tilhørsforhold til de to hold i Parken, formentlig nærmer sig 50/50 ? så er det noget andet end at spille hjemme.

- Jeg synes, at opgørende er nogenlunde lige ? ligemeget hvor vi spiller henne. Om det er i Parken eller på Brøndby Stadion er der er altid spænding på før opgørene, og selve kampene plejer at være lige. Det er jo to gode hold der møder hinanden. To hold der nødigt vil tabe til hinanden.

- Man kan jo sige, at det er en ?alt eller intet?-kamp. Kampen i søndags var jo en del af en turnering over 33 runder. Og resultatet af den kamp var ikke afgørende, på den måde. Der blev ikke delt noget ud efter kampen. Men kampen onsdag er jo afgørende for, hvem der kommer i semifinalen. Så man kan jo godt sige, at det er en lidt mere afgørende kamp.

- Jeg tror, at spændingen for den enkelte spiller var større i kampen i søndags. Og jeg tror, at vi får en bedre fodboldkamp onsdag ? altså lidt bedre spil ? hvor den første kamp mere var en krig.

Brøndby IF skal forsøge, at fortsætte hvor de slap i søndags. Med gode præstationer over hele linien, hvor alle kæmpede for alle. Det var især presset fra Brøndby IF?s unge trup der kom bag på modstanderholdet.

- Det burde jo ikke være sådan, at man blev overrasket over hvor aggresivt disse kampe bliver spillet. Men jeg synes at vi faldt lidt i den fælde, at vi i kampens start ikke er kyniske nok i vores måde at spille på. Vi inviterede Brøndby for langt ind på kroppen af os selv, ved ikke at sparke bolden væk i nogle situationer hvor vi havde mulighed for det. Det gjorde, at vi kom under et stort pres. I hvert fald i starten af kampen. Men det er vi indtsillet på til pokalkampen.

Der er stadig billetter at få til det spændende opgør, men vil du være sikker på en god plads bør du købe billet i forsalg. Læs mere her