Kahlenberg på A-landsholdet

22.04.2003 02:00

Landstræner Morten Olsen har i dag besluttet at rykke Brøndbys unge midtbanekomet Thomas Kahlenberg fra U21 landsholdet op på A-landsholdet. Efter seks kampe og to scoringer for U 21 landsholdet har Kahlenberg således spillet sig til en plads i A-landsholdstruppen.

Den 20-årige Brøndby-spiller var faktisk allerede været inde i billedet til EM-kvalifikationskampene mod Rumænien og Bosnien for godt en måned siden. Men hans kandidatur blev aldrig relevant, idet den karantæne, han afsonede på U/21-landsholdet til dette holds kamp mod Rumænien, også omfattede A-landsholdet, skriver dbu.dk.

Kahlenberg i 2-0 sejren over Silkeborg tidligere på foråret.

Til gengæld var Thomas Kahlenberg tilbage i flyvende form på det kombinerede U21- og OL-landshold, der fire dage efter slog Bosnien på Køge Stadion. Her var han med sine to sene scoringer med til at sikre holdet en 3-0 sejr og dermed fornyet liv i kampen om en plads i EM-slutspillet.

SpillerProfil: Thomas Kahlenberg

Tre på stribe

Desuden indgår Brøndbys midtbanegeneral Morten Wieghorst og forsvarsdirigenten Per Nielsen i landsholdstruppen mod Ukraine.

Og to på U21

Også U21 landstræner Flemming Serritslev har Brøndbyspillere med i sin trup. Her er det højrebacken Allan Olesen og fløjspilleren Jonas Kamper der repræsenterer de blå-gule farver i rødt og hvidt.