Henrik Jensen tror på Brøndbysejr

17.04.2003 00:00

I en sen kamp på Brøndby Stadion for godt og vel 6 måneder siden, tabte Brøndby IF til oprykkerne fra Køge Boldklub i en uskøn affære. Anderledes svært har Køge haft det i forårssæsonen. 4 points er kommet ind på kontoen i 4 kampe. Køgetræner Henrik Jensen virker dog tilfreds med høsten.

- Jeg er udmærket tilfreds. Vi startede med to svære kampe, hvor vi fik et point. Det var faktisk et mere end jeg havde regnet med. Og så vandt vi ? som jeg havde håbet på - over Viborg hjemme. Jeg kunne selvfølgelig godt have tænkt mig, at få et point mod AB, men alt i alt så er jeg tilfreds, siger Henrik Jensen.

Svær kamp

Om kampen skriver Brøndbyanfører Per Nielsen skriver i sin klumme, ?Først hedder det Køge hjemme og selvom vi sluttede efteråret af med at vinde dernede, så tabte vi altså til dem hjemme tidligere på året, og dér må jeg nok sige at vores professionelle stolthed fik et knæk. Det er noget som stadig nager i baghovedet og alle er sat op til at tage revanche i morgen!?

Henrik Jensen er da også klar over, at kampen på Brøndby Stadion bliver en af de svære i forårsprogrammet.

- Det bliver uden tvivl meget svært. Altså, i efteråret var Brøndby i lidt spillemæssige problemer, og de havde lidt problemer med at holde modstanderne væk fra chancer. De gav lidt lette mål væk, men det har de ikke gjort her i foråret. Brøndby har spillet meget stærkt i de første par kampe i foråret. Men det er primært forsvaret der er blevet bedre.

- Når man får lukket af nede bagi, så behøver man ikke satse så meget på at lave så mange mål fremme på banen. I efteråret synes jeg ofte, at Brøndby kom bagud ? og skulle næsten hele tiden spille ?op ad bakke?. Så de kan spille lidt mere afslappet, fordi de ikke lukker så mange mål ind som de har gjort før.

Fortjent placering

Jensens tropper ligger lige over nedrykningspladserne. En 10. plads til Køge med 26 points i alt. Der er 4 points ned til Silkeborg og Viborg imens AB og AGF ligeledes ligger med 26 points.

- Jeg synes, at det er fortjent nok. Det kan man ikke rigtig sige noget til. Jeg tror på, at held og uheld går lige op i løbet af en sæson. De der rykker ned, har været dårligst, og de der står med mesterskabet, det er dem der har været bedst igennem året. Der er ikke noget der hedder ufortjent hvis man rykker ud.

Anderledes ser det ud for det andet oprykkerhold fra Farum. De indtager øjeblikkeligt en flot 3. plads i SAS Ligaen, og ser ud til at have bidt sig fast i den bedste række. Farum byder i øvrigt Brøndby IF velkommen på Farum Park i næste runde som spilles søndag. En kamp som også skal vindes for at beholde mesterskabspokalen på Vestegnen. Henrik Jensen vurderer Brøndby IF?s chancer således.

Brøndby har ikke råd til mange svipsere

- Det bliver svært for Brøndby at vinde mesterskabet. De har stadig muligheden, og der er ingen tvivl om, at F.C. København ikke er så godt spillende i foråret. Men de er stadigvæk 6 points efter og der er ikke råd til mange svipsere.

Her må vi give ham ret. Der er ikke råd til svipsere. Blandt andet derfor skal Køge sendes hjem med et nederlag. Det har Henrik Jensen jo selv sagt.

- Haha, ja? Jeg selvfølgelig have det lidt dårligt med et nederlag i morgen. Men det er måske nok meget realistisk. Og vi skal jo være realistiske og sige, at det er måske ikke mod Brøndby IF og F.C. København at vi skal hente vores points. Det er mere mod Viborg og Silkeborg, og hvis jeg kun kan få 3 points for de næste 2 kampe, så vil jeg hellere vinde over Silkeborg end over Brøndby.

Kahlenberg imponerer

Henrik Jensen kender både klub, ledere og frivillige i Brøndby IF efter mange år som assistenttræner. Og selvom truppen er fornyet en del siden han forlod Brøndby IF, lader han til at kende spillerne ret godt.

- Jeg synes, at de er gode alle sammen. Jeg har været meget imponeret af Thomas Kahlenberg. Både i efteråret og foråret. Han er virkelig en god spiller som vi skal have styr på. Men hvis vi kan holde styr på Mads Jørgensen og Kahlenberg så får vi meget ud af det, tror jeg.

- Og jeg synes at Retov har gjort det kanongodt. Han har været en positiv overraskelse. Han er en god spiller og var det også for Køge. Jeg synes, at jeg har lagt mærke til at han er blevet mere konditionsstærk. Det ser ud som om, at han har tabt sig en anelse.

Til sidst kan vi opsummere, at Per Nielsen og Brøndby IF jagter en sejr og 3 gode points, imens Køge naturligvis også helst vil vinde, men vil stille sig yderst tilfredse med uafgjort.

- Skal vi så ikke bare aftale at den bliver uafgjort, griner Køge-træneren.