Endnu et comeback på vej?

01.04.2003 00:00

Laudrup bekræfter brondby.coms historie om en skadet er Ankergren som værende en kåd aprilsnar:

- Mogens er i øvrigt nok for gammel, men jeg kan oplyse at jeg selv overvejer at stille op.

I erkendelse af kampens betydning er der således lagt op til et muligt comeback til Danmarks bedste spiller gennem tiderne.

- Det er ikke en optimal situation, men vi ved at erfaring er vigtig i kampe som denne med 40.000 larmende tilskuere på lægterne. Og kampens vigtighed gør, at jeg seriøst må overveje mulighederne hvis der er brug for noget ekstra de sidste 20 minutter, fortæller cheftræneren.

Alle der har fulgt med i træningen de sidste uger har ved selvsyn kunne konstatere, at Michael Laudrup stadig er i en klasse for sig selv hvad angår overblik og boldføling. Selvom det er 3 år siden han har spillet en vigtig kamp er han stadig klar til opgaven:

- Ja! Jeg forventer ikke vi kommer i problemer derinde, men hvis det skulle ske er jeg naturligvis klar til at gøre mit for at sikre 3 point! Lige som vi har tilsagn fra holdlægen om at træde til hvis forsvaret mangler tyngde og erfaring, udtaler Laudrup med et endog meget stort glimt i øjet.