Dagens træning: Ruben tilbage igen

22.04.2003 00:00

Dagens træning bød på et dejlig gensyn med Ruben Bagger der efter en længerevarende skadespause, atter luftede de skadesplagede ben. Det flotte forårsvejr havde også lokket flere tilskuere til en vanlig og de kunne ved selvsyn se, at nyheden om F.C. Københavns dårlige forårstart og gårdsdagens hjemmebanenederlag til AaB havde nået spillerne på vestegnen.

Kim Daugaard der fortsat døjer med problemer i den ene læg, ærgrede sig også at skulle tilbringe dagen på massagebriksen.

- Jeg døjer stadigvæk med en skadet læg. Det går lidt op og ned. Nogle dage er den fin nok, mens den syrer til andre gange. Det er lidt irriterende og jeg kunne da godt snart tænke mig at træne med de andre igen. De gør det heller ikke nemmere med det vejr vi har for tiden, siger Kim Daugaard.

Også ar Dalgas stod over dagens træning. Et slag på ankelen i søndagens kamp mod Farum voldte også i dag problemer og for en sikkerhedsskyld blev det kun til let løb og styrketræning.

ar Dalgas kunne fra sidelinien se til, mens holdkammeraterne hyggede sig med diverse boldøvelser.

Det gik ikke ligefrem stærkt da den ømme ankel kom på en mindre løbetur.