Dagens træning: Mange fremmødte

15.04.2003 00:00

I disse dage hvor påske, men også sommervejr nærmer sig med hastige skridt, er det en sand fornøjelse at begive sig ud i det smukke forårsvejr. Mange folk havde valgt at spendere deres påskeferie ude på bane 3 på Brøndby IFs træningsanlæg, hvor SAS Liga spillerne havde en af de daglige træninger. Et sted mellem 50-100 var stimlet sammen om den grønne græsplæne, hvor tilskuerne fik mulighed for at nærstudere fodboldstjernerne. Hovedsageligt var de fremmødte børn, der spenderede det meste af tiden på at slikke sol og spille fodbold med hinanden.

-Hvis jeg nu laver en lill driblebane skal jeg nok kunne overbevise Michael om, at jeg har den bedste teknik af os to, synes drengen her at tænke.

Udover det store antal fremmødte, lignede dagens træning en af de sædvanlige forud for en vigtig fodboldkamp, lige med undtagelse af en enkelt person. Angrebstræner Peter Rasmussen, der tidligere har trænet skarpheden hos truppens angriberne, assisterede endnu engang trænerduo Michael Laudrup og John Faxe og Peter Foldgast, ar Dalgas, Mads Junker og Karsten Johansen skiftevis hamrede bolde løs på det tomme mål bagerst på træningsbanen.

Efter træningen morede specielt de unge fremmødte drenge sig over, hvor svært mange af spillerne og trænerne havde ved at ramme overlæggeren fra kort afstand. På trods af sejren i går, var Allan Olesen sammen med John Faxe dagens tabere. er Ankergren (for anden dag i træk) kan sammen med Per Nielsen se frem til en sejrs-sodavand de nærmeste par dage.

- Jeg har haft en af de dage hvor jeg bare skulle være blevet i sengen, kom det bagefter fra Allan Olesen.

Drengene var til sidst meget utålmodige.

Umiddelbart efter træningen blev banen invaderet af autografhungrende børn, der alle fik sikret sig autografer af deres idoler.