BrøndbyTips: Dygtige på den Lange

11.04.2003 00:00

Dagen efter kvartfinalesejren over F.C. København var samtidig regnskabets time for to af truppens spillere. Både Mads Junker og Mads Jørgensen kunne her til formiddag evaluere deres respektive spilleforslag. Mads Junker der har havde fornøjelsen at komme med spilleforslag til i søndags, hvor han bl.a. havde spillet på kampen i Parken mod F.C. København i SAS Ligaen, var godt tilfreds der han skulle sætte ord på sin præstation som tipper.

- Hvis man ser på hvad jeg foretrækker at spille har jeg været hamrende skarp! Mine to Doubler gik begge to hjem med god profit. Mine forudsigelser omkring matchen F.C. København ? Brøndby var desværre kun lige ved og næsten. Jeg tippede 2-1 til os, men sådan gik det som bekendt ikke.

Derudover havde den unge angriber forsøgt sig på et spil på den lange, men heller ikke her var der held i sprøjten. Faktisk var der kun en af de tre udvalgte kampe der holdt stik. Anderledes tæt på var Junkers forsøg på Måljagten. Et enkelt mål gjorde forskellen, da han kun havde forudset at Esbjerg ville vinde 3-1 over AGF. Som bekendt sluttede kampen 4-1.

Til slut spillede Mads Junker på et Vinderspil, det såkaldte udsagnspil. I kampen i Parken i søndags forudsagde Junker at der mindst ville falde et rødt kort, hvilket viste sig ikke at være tilfældet. På trods af en del uskarpe forsøg var boksspilleren godt tilfreds med sin egen præstation.

- Jeg var jo direkte uheldig i Måljagten og hvad angår Udsagnspillet burde der nok være faldet et rødt kort i Parken. Jeg håber bare at de mennesker der har fulgt mine råd har satset flest penge på doublen. Det er her jeg selv satser de fleste af mine penge og denne gang var tilbagebetalingen rigtig god! Så jo jeg er godt tilfreds, slutter Mads Junker. Se Junkers spilleforslag her.

Det var ikke så godt!

Et sølle spil var hvad Mads Jørgensen præsterede at gætte rigtig. Godt nok havde Mads ikke mange forskellige spil at vælge imellem, men det blev trods alt til spil på Matchen og Den Lange. Mads Jørgensen havde valgt at spille på mellem Dong Cup kvartfinalekampen mellem Brøndby og F.C. København. Ingen af de tre forudsigelser gik ikke hjem. Anderledes skarp var han på spillet på Den Lange hvor han havde spillet på to doubler. Kun den sikre til odds 2.90 gik hjem, og på trods af det lave odds, var midtbanespilleren optimistisk i sin bedømmelse af sin præstation. Læs Mads spilleforslag her.

- Jeg var ikke heldig på Matchen, men ligesom Junker er jeg absolut bedst på Den Lange. Godt nok var det kun den sikre Double der gik hjem og jeg må indrømme i går var det heller ikke min bedste tipperdag, griner Mads Jørgensen.

Allerede i morgen bliver der ny mulighed for en af truppens andre spillere at komme med gode spilleforslag til Tipstjenestens nye programblad der dækker weekendens kampe. Spændene bliver det i hvert fald at se, om de gode tilbagebetalinger på Den Lange fortsætter. Indtil videre har skarpheden hos spilleren været størst i spillet på Doublerne.