BifKids: Børn hjælper børn

24.04.2003 00:00

BifKids og SOS-Børnebyerne indleder i dag et samarbejde. BifKids er som de fleste Brøndbyfans sikkert ved, betegnelsen for Brøndby IF?s aktiviteter over for børn. BifKids, som drives i tæt samarbejde med Brøndbys hovedsponsor, Codan Forsikring,er et on- offline community for de helt unge Brøndbyfans somarbejder for at kunne tilbyde nye og bedre oplevelser for de mindste og deres familie før, under og efter kampene på Brøndby Stadion.

Her spiller BifKids Eventpark en stor rolle. BifKids Eventpark der er en aktivitetspark bygget op omkring en række fodboldrelaterede aktiviteter i Ebbe Sands Fodboldskole. Her kan de mange bifkids øve sig at drible, sparke på mål, lege målmand og meget mere.

BifKids er også på nettet. Og det er især her ? på bifkids.dk - en stor del af samarbejdet skal køre.

BifKids og SOS-Børnebyerne samarbejder

Baggrunden for samarbejdet er at BifKids sammen med de børn der er medlemmer gerne vil hjælpe børn og lære børn at kende i et andet land.

Derfor tager samarbejdet med SOS-Børnebyerne sit udgangspunkt i SOS-Børnebyen i Vilnius i Litauen. Brøndby IF?s venstreback Auri Skarbalius er som bekendt litauer og han ser, som officiel protektor, med glæde frem til samarbejdet.

Litauiske bifkids fra børnebyen i Vilnius

Der vil i løbet af de kommende fodboldsæsoner - i samarbejde med Codan - blive lavet forskellige events, der har til formål at samle penge ind til SOS-Børnebyen i Litauen ? og samtidig bringe børn fra BifKids og SOS-Børnebyen lidt tættere sammen. Dette skal gøres via historier, fortællinger og billeder under mottoet: ?Børn hjælper børn?.

Samarbejdet lanceres i dag på Brøndby Stadion ved en kort presse-briefing hvor Niels Yde, André G. Hansen fra SOS-Børnebyerne, John Vahr fra Codan forsikring A/S og Mogens Krogh fra Brøndby IF være til rådighed for pressen.

Auri Skarbalius vil ligeledes, efter et spændende DONGCup semifinale-opgør, være til rådighed for pressen.