Storsejr til damerne

03.09.2002 00:00

Brøndby IFs damer vandt mandag aften en storsejr på 8-0 over Horsens SIK men trods de imponerende cifre slap jyderne billigt fra mødet med Elitedivisionens tophold.

Anna Jørgensen bragte allerede i kampens første minut Brøndby foran hvilket var startskuddet til et veritabelt bombardement af Horsens mål. Det var dog så som så med træfsikkerheden og først efter at have misbrugt et tocifret antal store tilbud kom forløsningen da Anna Jørgensen igen var på pletten efter knap en halv times spil.

Derefter gik det til gengæld hurtigt og inden pausen havde Julie Rydahl med to scoringer og Janni Lund Johansen med en enkelt bragt bragt de blågule foran med 5-0.

Brøndby startede anden halvleg som de havde afsluttet første og inden stadionuret havde rundet fem minutter havde Brøndby nettet to gange. Mette Jørgensen bragte Brøndby foran 6-0 og Anna Jørgensen gjorde det med sit tredie mål til 7-0.

Derefter tog Brøndby igen en lang scoringspause og først tre minutter før tid gjorde Christina Petersen det til slutresultat 8-0 som var klart i underkanten efter spil og chancer.

Startopstilling:

Tine Cederkvist

Mia Olsen - Gitte Andersen - Mitzi Møller

Christian Petersen - Cecilie Pedersen - Cathrine Paaske - Julie Rydahl

Mette Jørgensen - Anna Jørgensen - Janni Lund Johansen

Mål:

01. 1-0 Anna Jørgensen
29. 2-0 Anna Jørgensen
32. 3-0 Julie Rydahl
33. 4-0 Julie Rydahl
39. 5-0 Janni Lund Johansen
47. 6-0 Mette Jørgensen
49. 7-0 Anna Jørgensen
83. 8-0 Christina Petersen

Udskiftninger:

73. Cathrine Paaske ud, Ditte Larsen ind
82. Mia Olsen ud, Tanja Rasmussen ind
83. Metter Jørgensen ud, Cecilie Frandsen ind