Mads Jørgensen klar
27.09.2002 00:00
Mads Jørgensen måtte ligesom Allan Olesen lade sig udskifte med en skade da Brøndby IF besejrede OB for to uger siden. Et forsøg på et indlæg resulterede i en forstrækning i baglåret hvilket har holdt den hårdtarbejdende midtbanespiller udenfor i Brøndbys to sidste kampe mod Levski Sofia og FC Midtjylland. Men der er begrundet håb om at Mads Jørgensen bliver klar mod Farum på søndag:
- Jeg trænede lidt med igår og idag trænede jeg med for fuld kraft. Det gik fornuftigt så jeg håber på at være med på søndag. Jeg føler mig helt klar for jeg har løbet meget i den sidste uge så formen er næsten bedre end før skaden.