Billetter til Farum-Brøndby

23.09.2002 00:00

Der er stor sandsynlighed for en massiv opbakning til Michael Laudrups tropper når Brøndby IF søndag den 29.september gæster oprykkerne fra Farum. Brøndby Shoppen oplevede efter gårsdagens fornemme fodboldopvisning mod Fc Midtjylland at der blev gjort et solidt indhug i den kvote billetter Brøndby har fået tildelt til sine medrejsende supportere så det er en god idé at købe sin billet til kampen i god tid.

Prisen for billetterne er kr. 80,- plus gebyr for voksne og kr. 40-, plus gebyr for børn/pensionister. Gebyr er Kr. 10,-