Travle dage for spillerne
31.10.2002 00:00
Brøndbys træning er i de sidste par dage blevet fulgt af ekstraordinært mange unge mennesker. Skoler over hele landet deltager nemlig i denne uge i en konkurrence om at lave den bedste avis hvor temaet er stjerner. Det har fået mange af eleverne til at vælge at skrive om Brøndbyspillere som efter både onsdags- og torsdagstræningen villigt har stillet sig til rådighed for interviews. Særlig travlt havde spillerne onsdag hvor ca. 100 elever mødte op men også torsdag var der run på.
Nicki, Martin og Jonathan fra Skt. Annæ Gymnasium var blandt de mest ihærdige efter torsdagens træning og fik foruden interviews også adskillige autografer:
- Vi har snakket med Allan Ravn, Auri og Dennis Cagara, og Mogens Krogh har lovet at snakke med os senere. Vi har også fået autografer af flere af de andre spillere.
- Vi valgte at komme herud til Brøndby fordi vi skal skrive om sport og der er mange sportsstjerner i Brøndby. Vi prøvede først at finde spillerne i telefonbogen men vi kunne ikke finde deres telefonnumre. Så ringede vi til Brøndby og fik at vide at vi bare kunne komme herud til træningen og det gjorde vi så.
Jonathan, Nicki og Martin
Peter Madsen i et af adskillige interviews