Oldboys sjællandsmestre
17.10.2002 00:00
Brøndby IFs oldboyshold sikrede sig onsdag aften sjællandsmesterskabet med en sejr over Lyngbys ditto på 8-7 efter straffespark. Begge hold var spækket med gamle landsholdskoryfæer, blandt andet stillede EM-heltene John 'Faxe' Jensen, Kim Vilfort og Lars Olsen op for Brøndby mens cheftræner Michael Laudrup stillede op for Lyngby.
Kampen blev en velspillet affære hvor spillerne fik vist at der stadig er en masse bold i dem selvom tempoet er et andet og kiloene lidt flere end i velmagtsdagene.
Brøndby dominerede første halvleg og kunne gå til pausen med en fortjent 2-0 føring i ryggen men i anden halvleg overtog Lyngby og fik udlignet. Begge hold scorede en enkelt gang i den forlængede spilletid og kampen skulle således afgøres på straffespark hvor Brøndby trak det længste strå ved at omsætte samtlige fem spark mens Lyngby missede et enkelt.
Brøndby IFs sjællandsmestre:
Palle Petersen
Kim Vilfort
Lars Olsen
John 'Faxe' Jensen
Henrik Jensen
Brian Jensen
Bent Christensen
Torben Frank
Ole Bjur
Ole Østergaard
Lars Vang
Per Lisdorff
Gert Nielsen
Svend Borup