Lysning på skadesfronten
09.10.2002 00:00
Ruben Bagger, Allan Olesen og Allan Ravn sad udenfor med skader da Brøndby IF mødte Køge i den forgangne weekend men der er begrundet håb om at alle tre bliver klar til Brøndby IFs næste SAS-liga dyst som er mod AB i Gladsaxe om 11 dage.
Allan Ravn træner med allerede i morgen eller fredag mens Allan Olesen springer denne uges træning over for at spare sin overbelastede achillessene og starter først træningen i starten af næste uge. Ruben Bagger fik endnu en fiberskade i læggen da den første fiberskade var lægt men er i klar bedring og er ligeledes klar til at genoptage træningen i starten af næste uge.