Skarpheden manglede
02.11.2002 00:00
Brøndby tabte lørdag eftermiddag 1-2 til AGF på Århus Stadion og mistede dermed et vigtigt skrift i topstriden.
Brøndby måtte tage til Århus uden skadede Ruben Bagger, Kim Daugaard og Mads Jørgensen mens Auri Skarbalius og Morten Wieghorst sad udenfor på grund af karantæne men det var ingen undskyldning for nederlaget ifølge Brøndbys cheftræner Michael Laudrup:
- Vi manglede fem stamspillere idag og Peter Foldgast måtte udgå i pausen med maveproblemer men det er ingen undskyldning. De spillere som vi sender på banen idag er fuldt kvalificerede.
Brøndby startede kampen flot og pressede AGF helt ned i eget felt og allerede efter 4 minutter burde ar Dalgas have bragt Brøndby foran da han slap fri i feltet men hans forsøg på at lobbe bolden over keeperen og i mål blev læst af Erik Boye som fik hånden på og slog bolden til hjørne.
Peter Foldgast, Peter Madsen og ar Dalgas havde yderligere muligheder for at bringe Brøndby foran men Brøndbys fornemme start gav ikke resultat og midtvejs i første halvleg fik Århusianerne arbejdet sig ind i kampen og skabte nogle gode tilbud primært på kontraangreb hvor Brøndby kunne takke Mogens Krogh for nogle kompetente indgribender når især Morten Poulsen slap alene igennem og første halvleg sluttede således uden scoringer.
I anden halvleg satte Brøndby sig igen på kampen mens AGF levede på farlige kontraangreb hvor især spydspidsen Tom Christensen voldte Brøndbys forsvar problemer med sin fysik.
Brøndby skabte chancer på samlebånd men skarpheden manglede og marginalerne var med århusianerne. Et indlæg fra Mattias Jonson var tæt på at blive ekspederet over stregen men en forsvarer fik sparket væk, ar Dalgas blev spillet fri med dyb stikning og fik prikket bolden forbi keeperen hvorefter han gik i græsset og Jonson var centimeter fra at nå endnu en dyb stikning minuttet efter men det blev ved lige ved og næsten.
Havde Brøndby haft AGFs skarphed havde kampen været en ren formsag for de blå-gule. Men få minutter efter at Kahlenberg afsluttede langt over mål fra tæt hold efter hjørnespark og Peter Madsens misbrugte tilbud som blev sparket væk på stregen efter at Madsen flot havde rundet keeperen og afsluttet for blødt, etablerede AGF et hurtigt kontraangreb som resulterede i scoring.
Alex Nørlund blev sendt afsted på venstrekanten og lagde derefter en aflevering til bageste stolpe hvor Tom Christensen steg til vejrs og headede bolden i nettet til 1-0 og ti minutter senere øgede Morten Poulsen til 2-0 da han fik bolden lige i fødderne af Mogens Krogh i let kunne trille den i nettet.
Brøndby satte derefter alt på et brædt og fik reduceret i overtiden da Per Nielsen, som var blevet sat helt i front, fik kæmpet sig til et indlæg og fik prikket bolden i mål men mere blev det ikke til og cheftræner Michael Laudrup var efter kampen ikke i tvivl om hvad der var udslagsgivende for udfaldet:
- Vi har chancerne men skarpheden hos dem der skal score mangler. Det blev illustreret idag ved at der måtte en forsvarsspiller til at score for os og det er et problem i øjeblikket. Det er ikke mangel på kvalitet hos spillerne og vi må derfor arbejde på det på og udenfor banen for problemet er både fodboldmæssigt og psykologisk.
- Vi starter ellers flot idag og sad solidt på de første 25 minutter hvorefter AGF fik et par chancer som gav dem gejst og kom bedre med. I anden halvleg sidder vi på kampen men alligevel kan AGF gå op og score to gange. Indstillingen er god nok men skarpheden mangler som sagt.
- Vi mistede terræn i tabellen men frem til efterårssæsonens afslutning skal vi ikke se så meget på konkurrenterne men primært fokusere på os selv og så må vi se hvor vi står den 1. december.