'AGF er et farligt hold'
01.11.2002 00:00
Lørdag skal Brøndby IF for anden gang i denne sæson på besøg på Århus Stadion. Sidste opgør endte 2-2 efter en spændende og intens kamp hvor hjemmeholdet spillede med stor gejst og hvor Morten Wieghorst først fik udlignet for Brøndby et kvarter før tid. Men meget har ændret sig siden kampen i september ifølge cheftræner Michael Laudrup:
- Sidste gang vi mødte AGF var de et hold med megen gejst. Århus Stadion var fyldt til bristepunktet, Brian Steen Nielsen var lige ankommet og de lå godt i tabellen. Nu ligger de tæt på nedrykningsstregen, har tabt 4 af de sidste 5 kampe og der er tvivl om Brian Steen så udgangspunktet er vendt på hovedet.
- Men vi må for alt i verden ikke undervurdere dem, det er et farligt hold som skal have et resultat og som får ekstra gejst af de mange tilskuere. Selvom presset ligger på deres skuldre denne gang har de tidligere vist at de kan rive sig selv op ved hårrødderne når de spiller mod os men det gør de fleste hold mod os og det må man forvente som storhold.
Auri Skarbalius og Morten Wieghorst må begge sidde over med karantæne lørdag men det er ikke noget der bekymrer cheftræneren:
- Det er selvfølgelig et handicap at 2 af 4 forsvarsspillere som normalt starter inde, sidder ude på en gang men vi har kvalificerede erstatninger i form af Allan Ravn, Dennis Cagara, Dan Anton Johansen og Allan Olesen som kan gå ind og udfylde rollerne så det er jeg ikke nervøs ved. Alle har de sine kvaliteter og kender deres plads på banen.
Truppen mod AGF:
Mogens Krogh
Allan Olesen
Per Nielsen
Dan Anton Johansen
Allan Ravn
Thomas Lindrup
Peter Madsen
Mattias Jonson
Mads Jørgensen
er Ankergren
Peter Foldgast
ar Dalgas
Thomas Kahlenberg
Jonas Kamper
Martin Retov
Dennis Cagara
Morten Wieghorst og Auri Skarbalius sidder over med karantæne mens Ruben Bagger og Kim Daugaard må sidde udenfor med skader. Kim Drejs, Mads Junker, Ronnie Bendtsen og Rafal Niznik spiller på DS.