Afsked efter kampen

22.11.2002 00:00

Der er al mulig grund til at blive på Brøndby Stadion lørdag aften efter at SAS-liga kampen mellem Brøndby IF og Farum er fløjtet af. Umiddelbart efter kampen tager Brøndby IF og Brøndby Support nemlig afsked med Mogens Krogh som stopper karrieren efter efterårssæsonen, samt Allan Ravn og Thomas Lindrup som fortsætter karriererne i andre klubber. Så bliv efter kampen og vær med til at tage afsked med de tre spillere som tilsammen har spillet næsten 900 kampe for Brøndby.