'Vi skal arbejde stenhårdt'
22.03.2002 00:00
Hvis man udelukkende ser på stillingen i SAS-ligaen, burde søndagens kamp mod Silkeborg være en overkommelig opgave for turneringens førerhold, Brøndby IF. Men trods Silkeborgs midlertidige status som bundhold undervurderer Brøndby IFs cheftræner Åge Hareide ikke opgaven:
- Vi skal være 100% opsatte fra kampens start og arbejde stenhårdt kampen igennem. Silkeborg kæmper for sin eksistens i SAS-ligaen og vil ganske givet give alt de har i sig. Det bliver en meget svær kamp men der skal ikke herske tvivl om at vi går efter alle tre point.
Trods intensive behandlinger lykkedes det ikke at få Krister Nordin klar til søndagens kamp men til gengæld har Mads Jørgensen overstået sin sygdom og genindtræder således i truppen som ser ud som følger:
Mogens Krogh
Kim Drejs
Kenneth Rasmussen
Per Nielsen
Dan Anton Johansen
Allan Ravn
Martin Smith
Magnus Svensson
Peter Madsen
Rafal Niznik
Mattias Jonson
Mads Jørgensen
Ruben Bagger
Auri Skarbalius
Thomas Lindrup
Mads Junker